Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Harald Haardraade.
Spearhafoc kunde ikke engang faa sit Abbedi tilbage, thi her havde Kon
gen udncevnt til Abbed sin Frende Rodulf, den samme, vi tidligere have
omtalt, der var fulgt med Olaf den hellige fra Nouen til Norge som
Biskop, og senere havde tilbragt 19 Aar paa Island ’). Nordmanniske
Herrer forlenedes med engelske Borge. Ester at Danerne havde forladt
England, traadte altsaa Nordmannerne ganske i deres Sted, ja de begun
stigedrs endnu mere; de opforte sig langt ovrrmodigere, og blrve i
samme Forhold fmhadte "). Kongens Syster egtede Grev Eustath af Bou
logne. og drnne saa vel som hans Folge opforte sig under deres Ophold
i England med hensynslos Voldsomhet». Paa Tilbagevejen rede de brvebnrde
md i Dover, en af de Steder, hvormed Godwine var forlenet, og toge
sig her med Vold de Boliger, som behagede dem. 3a en af dem saa
rede en Huustwnde, der vovede at vise ham tilbage, bleve de ovrige Bor
gere saa forbilrede, at de dratte ham. Til Gjengjeld stormede Eustath i
Spidsen for sine Mend md i den saarede Bondes Gaard, og slog ham ihiel ;
derpaa vendte de sig mod de ovrige Vymend, der satte sig til Modverge:
paa Bymendmes Side faldt over 20, paa Franskmendenes 19; Eustath
maatle omsider frelse sig ved Flugtrn, og ilcde strax tilbage til Kongen,
for hvem han fremstillede Sagen saaledes stm om Uretten ganste var paa
Vymendenes Side. Edward, der altfor gjerne laante Ore hertil, befalede nu
Godwine selv at straffe Dover-Mendene. Dette var for meget for God
wine. Han og hans Sonner samlede en Her, droge mod Gloucester, hvor
Kongen var, og fordrede at ban skulde udlevere dem Eustath og hans
Mend bundne. Kongen kaldte paa sin Side sine troe Tilhengere. lar
lerne Leofric og Sigurd, lil sig med deres Stridskrefter, og det vilde
vere kommet til Slag mellem Kongens og Godwines Her, hvis ikke for
standige Mcend havde meglet Stilstand. Det blev aftalt, at Godwine
skulde indfinde sig med sine Sonner paa et Wilena-Mode i London og
der forebringe sin Sag. Godwine og hans Sonner kom, men Kongen
havde imidlertid samlet saa mange af sine Tilhengere om sig, at en Mengde
af Haralds Mend tabte Modet, og gik over til Edward. Godwine kunde
saaledes intet udrette i Sven blev strar erklerrt utleg paa ny, og Godwine og
Harald indstevnede til at forsvare sig. Godwine forlangte Gisler for sin
Sikkerhed, og da dette negtedes ham, forlod han Landet med sin Hustru
og sine tre Son ner, Tostig, Sven og Gyrd, og drog over til Flandern.
Hans celdste Ssn Harald derimod drog med sin yngre Broder Leofwine
l) Okl-on. 8»x. ved 1050. Hist. Nnenoli. i Whartons
suci-2, I. 167; her kaldes Rodulf Mag. Adam,
11. 55, 62. Ivfr. ovenfor I. 2. S. 599.
’) Se herom isar Viljam af Malmsbury, 11. 200, Hardys Udg. S. 842, 343.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
