Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Kongens Svogerssab med Arnmsdlingerne.
let med Thora vandt Kongen virkelig, i det mindste for en Tid, Arnmod
lingerne i Landet, thi det heder udtrykkeligt kort Tid rfter, at Eystein
Orre. paa denne Tid omtrent 34 Aar gammel ’). altid var en af Har<
alds yMrste Tilhcrngere, og man tor vel ogsaa tilskrive dette Venskab,
at Einar Fluga. Eystein Orres og Thoras Syskendrbarn, traadte i Kon«
gens Tjeneste, stjsnt det rigtignok ellers heder, at deres Venskab ikke altid
var lige godt Erlingssennrrne paa Sole, Eysteins og Thoras Mor
bredre. synes ogsaa at have sluttet sig til Harald, i det mindste omtalrs
de ej som hans Modstandere: saa meget har altsaa dette hojst statskloge
Giftermaal udrettet. Kun Einar Thambarskclvr, og maaskee de oplandske
Hsvdinger. holdt sig fremdeles paa en spendt Fod med ham. Einar var
dm. der havde meest at sige over Bonderne i hele Thrsndelagen, han sva
rede i deres Navn, naar Kongens Mcrnd sagsegte dem; selv kyndig og
forfaren i Landsens Lov og Net. var han altid fcrrdig med Lov-Indsi<
gelser paa Bsndernes Vegne, naar Ssgsmaalet var uretfcrrdigt, lige meget
enten Kongen var tilstede eller ej. Dette misbagrde Kongen meget, men
han vovede dog ikke at fratage ham hans Veitsler. Men — som man
maa formode — lige saa meget for at ovstille en Modvegt mod ham, som
for at belonne provet Troskab, gjorde han sin gamle Krigskamerat fra
Myklegaard og trofast hengivne Ven. Islcrndingen UlfUspakssMf til 3en
dermand og gav ham Forleninger i det Throndhjemske. der maa have v<r«
ret betydeligt storre end Einars’); han gav ham nemlig ej alene den scrd
ved 1063 eller 1064, altsaa i Haralds sidst? Regjeringstid, og fslgelig vlrret
et Barn, da hun kom til England. Maria derimod var den Gang voren,
siden det udtriMligt siges lHarald Haardraad.-s Saga Cap. 117), at Har-
ald havde bortloret hende til Eystein Orre; hun var altsaa fod i Begyndel-
sen af hans Regjering, eller ved 1046; ja det paa den Tid i Norge uvante
Navn Maria gjer det endog sandsynligt, at hun er fsd i Rusland, og der
har faaer sit Navn, enten af Harald selv (se ovf. S. 113) efter den grcrske
Maria, der maaffce endnu stod ham i fristt Minde, eller, efter hans Bort-
reise, af sine russiske Framder. Altsaa faa vi en lang Melle.ntid (W48—1062)
hvori Harald ikke har l>vet sammen med Ellissv, og han tog hende saaledes fsrst
til sig efter 1062, den sidste Lejlighcd, hvor Thora ncrvnes sammen med ham.
Ncermest ligger det her for Haanden at antage, at Ellisiv og Maria ikke
engang have vccret i Norge under Haralds fsrste Regjeringsaar.
») Eystein Orre var 12 Aar gammel i 1026, altsaa fsd 1014, se ovf, I. 2.
S. 707.
>) Harald Haardraades Saga Cap. 204.
») Harald Haardraades Saga Cap. 54. Snorre Cap. 38, Fagrstinna Cap. 188,
215. Ms Ssn, heder det, var lon sterke paa Raasvold, sandsynligviis Raas-
vold i Borgsen, ikke langt fra Husebs og Gimse, hvor Einar Thambarskelve
boede. Ogsaa af dette Nabostad kunde det maastee sluttes, at Harald iMf
opftillede en Modvegt mod Einar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
