Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Harald Haardraade.
vanlige tolv Merkers Veitsle, men desforuden et halft Fylke i Thrond
hjem. Tillige gjorde han ham til sin Stallare, og gav ham endelig Dron
ning Thoras og Eystein Orres Syster, Jorunn Thorbergsdattrr. til Egte.
Ulf beskrives som en forstandig, veltalende og energist Mand, og, hvad Harald
iscrr satte Priis paa, ja endog ved hans Grav bevidnede til hans Nos, af
urokkelig Troskab ’). Det kan saalrdes ej vare Tvivl om, at Einar i
Ulf, der desuden som Stallare var forpligtet til at tale i Kongens Navn
paa Thingene, havde sin fornemste Modstander, og at de ofte have vcrret i Ord
strid. Ogsaa den anden crlstore Islending, der havde vcrret med Harald
i Muklegaard, Halldor Snorresson, var i nogen Tid i stor Anseelse og
tilsyneladende Wdest hos Harald; men det havde allerede, som ovenfor
ncevnt, varet en alvorlig Tratte mellem dem under Krigen paa Sicilien,
og vi ville nedenfor ste, at Venskabrt mellem dem, om det kan for
tjene dette Navn, og om det ikke snarere bestod deri at Harald h^ldt gode
Miner med ham for hans Franders, de mcrgtige Bjarkoingers Skyld, kun
var af kort Varighet».
Paa den Strengbed, hvormed Harald inddrev eller lod inddrive sine
Nettigheder, indeholde vore Sagaer flere Erempler. og det er mere af
saadanne Smaatrak, og af hvad der ellers fortalles om hans Uvenskab
med Einar, at man kan danne sig en Forestilling om den Iver og Kraft,
hvormed han segte at styrke Kongemagten, end af nogen udtnMlig og
omstandelig Fremstilling af hans politiske Virksomhed indenlands, hvilken
ganske savnes i Sagaerne. Ikke alle de overordentlige Paalcrg og strenge
Bestemmelser, som Sven Alfiveson havde indfort, vare endnu, som vi
have seet, ophavede^), og Harald ssgte umiskjrndeligt at bibeholde der
af hvad han kunde. Saaledes tilegnrde han. sig blandt andet fremdeles
Nttten til jordgravet Gods, hvilket, som vi nedenfor ville erfare, foran
ledigede et alvorligt Sammenstod med Einar, og bidrog meget til at for
oge Uvenskaben mellem dem begge. Hvor vidt Kongens Fordringer til
Bonderne i Almindelighed gik, siges ej, men at de gik meget vidt, sees
deraf, at Einar oftere ligefrem beskyldte Kongen for at bryde Loven mod
Vonderne, og truede ham med, at de ej vilde taale det ’). Maaskee dog
Kongen i dette Tilfalde havde den strenge Ret for sig, men at han vir
kelig just ikke altid paa den haderligste Maade ftgte at foroge sine Ind
tagter, sees deraf, at han, endog i sine aller forste Negjeringsaar — sand
’) Se Harald H^ardraades Saga Cap. 113. Snorre Cap. 82. Fagrstinna
Sap. 200.
>) Se ovs. I. 2. S. 852, 853,
’) Harald Haardraades Saga Cap. 67. Snorre Cap. 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
