Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Harald Haardraade.
get med at opbugge en Kirke i Ncrrheden af Kongsgaarden, og ladet St.
Hallvards Levninger bringe did. Tenne Kirke var neppe den senere be
kjendle St. Hallvardskirke elkr Domkirken, der, sum det synes, ferst opfettes
i Vegyndelsrn af det 12teAarhundrede, da faste Bispest^le oprettrdes; men
derimod St. Marilr Kirke ude paa Bren, tert ved Kongsgaarden, hvil
ken Kirke stedse, lige til Neformationen, var en kongelig Kirke, hvis Gejst
lighed udncrvntes af Kongen selv, men hvis Oprettelsestid ingrn Sceds
angives !). Vi ville strax nedenfor sre, hvorledes Harald lud opfsre en
Kongsgaard tilligemed St. Marice-Kirke i Nidaros, og hvorledes denne
Kirke, der dotendes rigt, aabenbart var bestemt til at modtage St. Olafs
Skriin, hvilket vel ogsaa en Tidlang opbevaredes der. Det laa ojensyn
ligt endnu ikke i Haralds Plan, at oprette virkelige, faste Biskopsstole,
med scrregne, af Kongen uafhcrngige, Kathedralkirker. Biskopperne vare paa
hans Tid endnu fremdeles Hird- og Lyd-Biskopper uden faste Scrder
og om end Biskopperne i Throndhjrm og Viken fra hans Tid af havde
deres fornemste Dphold og egentlige Hovedscrde vrd St. Olafs og St.
Hallvards Hrlligtwmme i Nidaros og Oslo, udsvede de dog deres Funk
tioner ved disse kun som kongelige Gejstlige, medens dens Embede forre
sten bestod i at rejse om. styrke Christendommen og udryddr de Levninger
af Hedenstaben, som endnu fandtes. Under disse Omstamdighrder rr der
den stsrste Sandsynlighed for, at St. Maricr Kirke i Oslo lige saa vel
Strand eller Bygd rundt om det inderste af Fjorden, deels den analoge Be-
nevnelse rullo eg. 501616 det er den siade Kyststrcekning ved Folden" (som
dette Landstad bersrte ved Vestby), der med Vished vides at v<rre Navnet
paa et heelt Hered, gjer det hsjst sandsynligt, at Oslo" har vcrret det op-
rindelige Navn paa hele det nuvarende Akerssogn. eller, som det i bele Mid-
delalderen kaldtes. Oslohered". Aker" er kun Navnet paa den stor? Gaard,
hvor Akers Fylkeskirke laa, og hvis Enemerker oglaa indbefattede Akersba-
gen og Akersnes, d. e. den Plads, hvor nu Christiania og Fcrstningen Akers-
huus ligge. Hvilket Navn, under denne Forudscrtning, Kongsgaarden havde, paa
hvis Grund Oslo blev anlagt, er nu forlengst glemt, men Kjsbstaden har vel fsrst
kun vceret kaldet k»upgn^i-i Oslo, ligesom man sagde k»up«nffl- i hi-nn6ne,mi,
indtil Landffabets Navn tillige blev Byens Navn. Desto urimeligere var det i
1624 at forandre Navnet Oslo, da Byen siycttdes over til Akershagen, thi
den vedblev lige fuldt at vcere Kjsbstaden i Oslo".
!) Aller fsrst omtales Mariakirken i Oslo under Kong Sverre, ved 1196, se
Sverres Saga Cap. 134, men uden at den i mindste Maade antydes som
nys anlagt.
’) Dette er Mag. Adams uttrykkelige, og sikkert paa gode Kilder grunded? Ud-
sagn i 1075 (IV 33): Blandt Nordmcrndene og Sviarne er der formedelst
Christendommens nylige Indfsrelse endnu ingen bestemt afqrcrndscde Vispe-
dommer, men Bisperne vottges af Kongen eller Folket, og opbygge i Feelles-
skab Kirken, idet de gjennemrejse Landet, og ssge at faa saa mange som mu-
ligt vundne for Christendommen ; de styre dem ogsaa uden indbyrdes Skin-
syge, saa lange de leve".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
