Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Oslo. St. Hallvards Helligdom.
som den forste St. Marice Kirke i Nidaros skyldes Kong Harald, at de
opfsrtes i samme Hensigt og omtrent samtidigt, og at han doterede dem begge
rigeligen, hvilket kun fortelles udtrykktligt om Kirken i Throndhjem.
Dette bestyrkes ogsaa scrrdeles meget deraf, at begge Kirker indviedes til
Jomfru Maria, til hvilken ogsaa den Kirke indviedes, som Vceringerne
i Constantinopel byggede paa den Tid, da Harald opholdt sig der, hvis
Navn hans crldsle Datter bar, og for hvilken Harald saaledes ejen
synligt maa have ncrret Forkjcerlighed, enten fordi han nu virkelig havde
valgt Jomfru Maria til sin Skytshelgen — han var maaskee ftd paa
hendes Himmelfartsdag den 15de August — eller, hvad der ligeledes er
rimeligt, at han derved tcrnkte paa at hcrdre sin fordums Elskerinde Ma
ria i Constantinopel
Oprrttelsen afKjebstaden Oslo med St. Hallvards Helligdom maa saaledes
ncrrmest betragtes som en politisk Foranstaltning til at modarbejde den danske
Indflydrlse og knytte Vikens Beborre normere til den kongelige Familie, hvor
ved dog de politiske Hovedhensigter klogeligen dulgtes under den ydre Form af en
reliaios Indstiftelse. Men Danerne felte dog nok snart de Virkninger heraf,
som Harald saa klogt havde beregnet, deels mcd Hensyn til den Indfly
delse, Nationalhrlligdommen i Oslo udovede paa Vikverjernes Gemytter,
deels formedelst den storre Lethed, hvormed Harald nu, med Oslo som
et belrjligt Udgangspunkt og trygt Tilflugtssted. hvert Aar kunde hjem
ssge Danmark og herje dets Kyster. Derfor var Oslo og St. Hallvards
Helligdom, i det mindste en Tid lang. Danerne en Torn i Ojnene. At
Harald dog ved Siden af de politiske Hensyn ogsaa har taget Oslos hel
dige Vrliggenhed som Handelsplads for et stort Opland i Vrtragtning,
ligger ej alene i Sagaernes ovrn anfsrte Ord, men maa og ligefrem for
udscrttes hos en saa forstandig og statsklog Hersker, som ham. At han ej
har forregnet sig i det Haab, han vistnok ncrrede om Oslos fremtidige
Opkomst, derom vidner noksom Christianias nuvcerende Stsrrelse, Vel
stand og politiske Betydning.
Ved den almindelige Anerkjendelse af St. Hallvards Hellighed og
hans hojtidelige Biscrttelse i Oslo maa Harald ogsaa have faaet hans
Festdag, den 15 Mai, vedtagen som en af den norske Kirkes Hejtider
») Om Maria og hendes mulige Opkaldelse, se ovf. S. 113. Om Kirken i Con.
stantinopel, se ovf. S. 89, Noten.’ Den leg. Olafssaga Cap. 105. Her for-
tjener det og at tages i Betragtning, at en for ovrigt usandsynlig og fabel-
agtig Fortolling om en vis Margrete, hvilken Harald frelste for en Orm,
der var krsbet md i hende, lader ham paalcrgge hende, netop paa Maricr
Himmelfartsdag at aflcrgge et hvjtideligt Lsfte til Jomfru Maria for sin
Helbredelse. Se Harald Haardraades Saga Cap. 97. Merkeligt er det dog
ogsaa, at St. Olafs fsrste Bygningsarbeider i Sarpsborg vare Opforelsen af
en Kongsgaaro og en Mariekirke, se ovf. I. 2. S. 542.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
