Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Thorfinn Jarl i Rom.
ald kan derfor neppe have haft nogen anden Hcnfigt end den, at erhverve
hans Anbefaling til Erkebiskopen og Kejseren. Denne fik han vistnok
ogsaa, siden det fortcelles at Sven indbsd ham til sig i Aalborg og gjorde
et herligt Gjestebud for ham. Ogsaa Kejseren viste ham megen Opmerk
somhed, skjenkede ham store Gaver, og skaffede ham, som det heder, mange
Heste til hans Nejse sydefter. Paven, ftndsynligviis*Leo den 9de, gav
ham, som der fortcrlles, Absolution for alle hans Synder, og har vel og
saa bifaldt hans Anssgning om Oprettelsrn af en fast Biskopsstol paa
Orknoerne. Da han kom hjem til sit Nige, aflagde han, ifslge Sagaens
Fortolling, al Hcrrfcrrd. men lagde meest Vind paa Landets Styrelse og
Lovgivningen, oprettcde Biskopsstolen ved sin scrdvanlige Residens, Virgsaa
i Birgishered paa Vestkanten af Oen, og opfsrte her den prcrgtige Krist
kirke Fuldt saa rolig, som Sagaen synes at antage hans fidste Leve»
tid for at have vceret, var den dog ej, som vi i det folgende ville see.
Om Flkroerne tie vore Oldskrifter ncestcn ganske for disse Tiders
Vedkommende. Vi erfare kun, at Leif Assursson, der havde faaet den
hele Ogruppe til Len af Magnus den gode, dode i en hoj Alder, saa vel
som hans Svigermoder Thora, endnu under Magnus’s Regjering;
at hans Hustru Thora Sigmundsdatter overlevede ham, og opholdt sig
hos Sonnen Sigmund Leifsftn, der borde paa Suders ester sin Fader,
og var en meget anseet Mand Det sandsynligste er derfor, at Sig
mund, har faaet Forleninger ester sin Fader, og at han igjen er efterfulgt
af sin Son Hafgrim Men saa meget er vist, at Fceroerne siden Thrond
i Glttas Dsd aldrig forsegle paa at losrwe sig fra Norge. Hvorledes
Oernes kirkelige Anliggender paa denne Tid forvaltedes, ncrvnes ingensteds.
Egen Biskop fik de ferst senere, og der er stsrst Sandsynlighed for, at de
imidlertid stundom bessgtes af den Lydbiskop, hvis Hverv det var at be
rejse Gulathingslagen.
Hvad TyderFerne angaar, da er det allerede ovenfor omtalt at
Thorfinn Jarl havde underkastet sig dem, og at Kalf Arnesftn i det mind
ste til en Tid, var hans Stacholder der. Tet er for Nesten, som det ne
denfor skal vises, ikke usandsunligt, at hans Herredomme over disse Oer,
isa?r de sydligere hvoriblandt Man, rokkedes vrd den fer omtalte fordrevne
skotske Kongeson Mcrlkolms Brodir Donald Vane, der, som det fortcrlles,
da Macbeth — folgrlig ogsaa Thorfinn — fik Overhaand i Skotland,
l) Se Orknoinga Saga S. 84 86.
>) Fcrreyingasaga, sidste Capitel.
’) At Forleningen med, eller den kongelige Syssel paa Fcrrserne holdt sig paa
en Maade arvelig eller gik fra Mand til Mand i Leifs 2Et, synes ogsaa at
kunne sluttes deraf at Fcereyingasaga ncrvner Medlemmer af denne, der paa
dens Affattelsestid vare Sysselmcrnd paa Fcerserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
