Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Harald Haardraabe.
flygtede til Oerne, og da vel ncrrmest til Man, der laa lige overfor Cum,
berland, hans Brodrrs Besiddelse, og hvur vi i den senere Tid af Kong
Haralds Regjering finde en egen Konge
Ligesom Olaf den hellige, saaledes sogte ogsaa Harald at vinde Is
lcrndingerne. Han gjorde att, hvad der stod i hans Magt, for at er
hverve deres Hengivenhch, og paa alle Maader at drage dem til sig. Ej
alene smigrede han dem enkeltviis, gav dem store Gaver, og viste dem me
gen Udmerkelse, naar de vessgte ham, hvoriblandt endog Isleifs egen
Son Gissur -), ophejede endog flere, f. Ex. Ulf Uspaksssn, til stor Magt
og Vcrrdighed; men da der 1N56 indttaf saa stort et Uaar, at man, som
det heder, spiste alt hvad Tanden kunde fceste sig paa, og mange dode af
Sult 3), sendte Harald fire Skibe, ladede med Mad, til Island, med den
Forskrift, at Skippundet ej skulde scrlges dyrere end et Hundrede i Vaad
maal eller omtrent 3 Merker Solv. Derhos sendte han endnu en Klokke
til den Kirke, hvortil Olaf den hellige havde sendt Tsmmeret og den ene
Klokke, og som blev opfsrt paa Thingvolden Terfor, siges der og
saa, har ingen Hovding varet saa yndet paa Island, som han. At det
i) Se nedenfor, hvor der handles om Haralds Tog til England.
’) Se Morkinstinna kal. 17 a. Her siges det at Harald stal have ytret om
Gissur, at man kunde gjere tre Slags Mcend af ham, Vikingehsvding, Konge,
og Biskop, og at han i enhver af disse tre Stillinger vilde vcere udmerket;
dog vilde han kun komme til at indtage den sidste, og heri indlcrgge sig me-
gen Beremmelse. Ogsaa i HungrvakaCap. 5 staar der, at Harald stal have
sagt at Gissur var stikket til at vcere hvilket som helst Tignar"-Navn.
’) Se Tillcrgget til Landnaama af Skardsaa-Bogen. Der fortalles her, at
Isleif forestog og fik vedlaget paa Althinget, at der i 3 Aar stulde fastes
hver I2te Dag luul, thi saaledes bar man sig ad i Hervorden i Sarland,
da han gik i Skole der". Hidtil, siges der, havde der voeret saa megen
Sne at man maatte gaa til Althinget (altsaa Midsommers), men strar eft
ter at Loftet var aflagt, forbedredes Vejret, og Sommeren blev god, og Vin-
tren derefter saa mild, at der ej kom Thele i Jorden.
Harald Haardraades Saga Cap. 54, Snorre Cap. 36. Det er Flatsbogen, som
istedetfor et Hundrede i Vaadmaal naevnec 3 Mark Selv; dette siaar noen-
lunde til, thi da 6 Alen regnedes –- I Dre, blev et Hundrede (120 Alen)–-
20 Drer; 3 Mk. er 24 Nrer. Denne Priis er imidlertid, sammenlignet med de
nuværende, saa overhaands stor, at man nasten stulde formode at en Fejl
her har indsneget sig. Prisen for et Skippund Bygmeel overstiger nemlig
for ncrrvcrrende Tid ikke II Spdlr. Nu var maastee hine Tiders Skippund
noget stsrre end vore, de indbefattede nemlig 346 Pd., medens et Skippund
nu indeholder 320; Forskjellen er imidlertid ikke saa stor, at den, om end
Dyrtiden tages i Betragtning, stulde kunne gjere en Priis af 20 til 24
Selvspecier for et Pund Bygmeel i en Tidsalder, da man ellers fik saa godt
som det tidobbelte af hvad der nu faaes for een og samme Pengesum, paa
nogen Maade rimelig»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
