- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
238

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238 Harald Haardraade.
Danerne, siger Skalden Bolverk, vare ilde stedte, da de saa Nordmcrnde
nes Skejder ligge ladede ved deres Kyst; men, tillcegge Sagaerne paa
den anden Side, det lykkedes dog ikke Harald den Sommer at fcrste Fod
i Danmark (1048). Han vendte tilbage til Norge om Hosten, og tilbragte,
som man maa formode. Vintren i Viken, for at vcere saa meget ncermere
ved Haanden nceste Aar, naar Krigen atter skulde begynde Og denne
samme Host var det sandsynligviis, at han, som vi ovenfor have viist, an
laade Kjobstaden Oslo, og fik St. Hallvards Helligdom anerkjendt, deels
for at have et fast Tilhold i Viken, hvorfra han med Lethed kunde an
gribe Danmark og holde Oje med Svens Bevcrgelser, paa samme Tid
som han ogsaa var de urolige Oplcendinger ncermere, deels for at give
Viken baade i religiss og politisk Henseende et Sammenholos- og Tilknyt
nings- Punkt, hvorved den droges bort fra den dansk- bremiske Interesse
Sven Ulfsson tilbragte, ligesom Harald, Vintren i No, men for at spare
Landet for flere Plyndringer og afgjore Sagen paa een Gang, sendte han
med sine Hovdingers Naad Gesandter til Harald, for at udcrske ham til et
Hovedslag i Gota-Elven, hvor begge Niger modtes. Gesandterne hilsede
Harald fra Sven og alle Danehovdingerne, og bade ham indfinde sig paa
det bestemte Sted med sin Hoer; Sven skulde ligeledes komme med sin,
og da kunde de enten kcrmpe med hinanden til det yderste, eller ogsaa
slutte Fred. Harald erklcrrede dette for et hcrderligt Tilbud af Sven
og Danerne, og lovede ganske vist at komme; han haabede nok. lagde han
til, at Danerne skulde mindes dette Mode. Paa begge Sider fik man
nu travlt med Udrustninger til den forestaaende. afgjorende Kamp.
Da Tiden kom, indfandt Harald sig i Gota-Elven med sin Flaade.
Men Sven lod sig ikke sec, og Harald fik at hore, at han endnu laa ved
Sjceland med sine Skibe. Harald sagde da haanligl:
Logit hefir baldr at baldri
og Thjodolf Skald tog strar Ordet, i det han udfylote Nesten af Verset
saaledes :
bryn|)ings felilstinga
- linns-, så er land å sunnan
- låfibrjotr-, fyrir rå(sa;
så mun NjonJr kinn nersri
- norår- glymhridar borSa
- gramr! ertu flestum fremri
fastmålari hala 3).
i) Se ovf. S. 233.
«) Se ovf. S. 196 fig.
’) Dette Vers, som ej lader sig gjengive i Oversettelse uden at andre Ord, end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free