- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
239

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239
Slesvig eller Heidaby herjet.
Du har Ret, Skald", sagde Harald, at Sven ej har holdt Ord, og
det kan vel hcende, at Danerne finde det mageligere at drive Sviin til
Skovs, end at stride med os; men siden de ikke ere komne efter Aftale,
skulle vi hjemsoge dem i deres eget Rige, og behandle dem som for, eller
endnu vcrrre. Harald lod nu^ den Dccl af sine Ledingsfolk, der herte
hjemme nordenfjelds, drage hjem, men beholdt hos sig dem, der vare fra
de sydligere og ncrrmere Danmark beliggende Egne, saa vel som sine Lens
tropper, eller Hirden og Lendermamdene. Med denne Styrke sejlede han
over til Vendsyssel i Jylland, og herjede fsrst her, siden i Thy. Vyg
derne brcendtes cg alle de Folk, man fik fat paa, bleve gjorte til Fanger,
dog undkom de fleste. Nordmanene gjorde saa stort Herverk, staar der
i en Saga, at det forrige Angret» var kun som en Skygge i Sammen
ligning dermed. T>e fortsatte derpaa Toget sydefter langs Vest -Kysten,
og herjede med Ild og Sverd, hvor de kom. T>e fleste af Indbyggerne
sendte deres Kvinder og Lsssre til Heidaby ’), hvor de troede dem i
Eikkerhed. Men heri forregnede de sig. I Heidaby var det rigeste
de charakteristiske «lozit" o. s. v. laegges Harald i Munden, og som jeg der«
for har maattet anfsre i Oldsproget, lyder, oversat uden Hensyn til hvad
der er af Harald, og hvad der er af Thjodolf, saaledes: Gavmilde Konge
(linn» lsdblMr)! den Brynjethings-Herre, d. v. s. Hcerstyrer (br^nhin^z
bl>l6r), som har Landet sondenfor at raade over, (Sven) har lsjet for den
sverdprydede Herre (lelilstinF» balllri), d. v. f. Harald; den stridbare Fyrste
nordenfra (ssl^mkl-idnr bni^a kinn nei-Kri) er dog langt mere ordholden
(kal» f»stm»!»i-i) ; du er ypperligere (si emri) end de fleste i Norden". Tages
imidlertid Haralds Linje for sig selv, giver den ogsaa Mening, nemlig lsjet
har Fyrsten for Fyrsten" (bai^i- bruges nemlig her i Betydningen Fyrste")
og det var et saa meget sterre Kunststykke af Thjodolf, at anvende disse
Ord, der maaskee ej vare henkastede for at fortsctttes, til et ordentligt Vers.
’) At Toget gik langs Vestkysten, sees af mange Omstoendigheder. Fsrst heder
det at Harald fra Elven sejlede sydefter til Jylland (man betragtede altid
Jylland som liggende ssndenfor det norsk-svenske Fastland) og ssndenfor (eller
syd til) Skagen, derpaa syd om Thy; da nu Thy er den sydvesiligste Dccl
af det Stykke Land, der ligger nordenfor Limfjorden, er det tydeligt, at
Harald har taget Vejen omkring Skagen, og langs med hele den saakaldte
Nordstrand eller Kysten fsrst af Vendsyssel, siden af Thy. Det sees ogsaa
af hvad der nedenfor vil blive berettet, nemlig at Sven, da Harald paa Til-
bagevejen fra Slesvig kom forbi Thy, udaestede ham til Kamp paa Land,
skjsnt Sven havde hele sin Flaadc hos sig, sjensynligt fordi denne, der var
kommen sstenfra, laa i Limfjorden og saaledes her ej kunde benyttes, hvori-
mod vi erfare, at da Harald var kommen forbl Skagen, og Nordvestenvind havde
drevet ham under Less, var Sven strar ude med Flaaden for at opsnappe
ham. Dette forklarer ogsaa, hvorfor de Danske troede deres Kvinoer og
Skatte sikre i Slesoig, der laa paa østkysten, medens Harald herjede paa
Vestkysten. At Thorleik fagre i det nedenfor bersrte Vers lader Harald
sejle" til Slesvig, gjor intet til Sagen, da han som fraværende kan have
udtrykt sig mindre nsjagtigt, hvorhos Harald ogsaa virkelig maa have sejlet
saa langt opad Heveren, som muligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free