Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Harald Haardraade.
Ta grev Harald, som fidste Udvej, til et Middel, der vel var temmelig
haardt, men dog har v.rret dadlet mere, end del egentlig fortjener. Han
lod alle Vig-Gyrdler, eller lose Skandscklcrdninger. — saadanne fotte man
altid med paa Krigsskibe for at bruge dem i Sla.q ’) — kaste i Soen,
fcestede til tomme Tonder og mindre Kar af samme Slags, hvorved de
kum til at danne smaa Flaader, og kunde bare tunge Vyrder udrn at synke;
ovcnpaa dem lod han sa-tte endeel af de danske Kvinder og andre Fanger,
hvilke saaledes vel overlodes til Velgernes Spil, men vare temmelig sikrede
mod at synke, indtil de danske Sttbe kunde komme dem til Hjelp. Tette,
hvorpaa Harald regnede, stede ogsaa. Sven selv, skjont yderst crrger
lig over at see Fangsten slippe sig af Hcrnde, befalede sine Folk at frelse
sine Landsmcrnd, Hustruer og Born, og hermed gik saa lang Tid h>n, at
Nordmcrndene vandt et altfor stort Forspring til at kunne indhentes. Sven
vendte derfor tilbage til Less. Her traf han dog syv Ledingsskibe, der vare
blevne tilbage, uvist af hvad Grund. Te tilhortc Bonder fra Vikm, der
bade om Naade, og tilbode Losepcnge. Ter herskede imidlerlid saa stor For
bitrelse i SvensHcrr over Haralds Fremferd, at mange oMrdrede Kongen
til at lade dem drcrbe, saasom alle Nordmcrnd burde undgjclde for, bvad
Harald havde gjort. Men Svrn sagde: det synes uhcrdrrligt nok, at vare
usejrstrl i Strid, endsige dertil at svige dem, der frivilligt overgive sig til
min Naade; siden vi nu gik Glip af den store Sejr. skulle vi ogsaa skjenke
disse Folk Livet uden Mishandling". Han lod drm altsaa drage bort i Fred.
Denne vakre Handling staar visselig i en skarp Modsatning til den Haardhed
og Uridderlighed, Harald strar forhln havde lagt for Tågen; men man
maa heller ikke glemme, at de af Sven frigivne Bonder vare fra Viken,
og at han vel ikke endnu var uden Haab om at kunne vinde dette Land
skabs Indbyggere for de danske Interesser ").
2l). Einar Thambarskclvcs Ucnighcd med Kongen oa Fald.
Harald begav sig om Hssten, og det, som det synes, temmelig tidligt,
lilbage til Nidaros, hvor han nu sandsynligviis med Kraft paaskyndede
>) De bestode, som man af flere Steder, hvor de omtalcs, kan see, af sammen-
fejede Planker, og hver af dem synes at have dannet et Kvadrat af omtrent
2 til 3 Alen i Lcengde og Bredde. Fastgjorte til tomme Tender maatte de
altsaa danne gode Flaader, og det maatte vocre vansteligt for dem at synke,
endog under svcere Byrder.
’) Harald Haardraades Saga Cap. 50—52, Snorre Cap. 34—35, Fagrstinna,
Eap. 181—187. Morkinskinna loi. 9. b. Plyndringen af Heidaby eller Sles-
vig omtales ogsaa tilligemed den tidligere Herjen af Aaros, af Mag. Adam,
IN. 13, og henfvres af ham, som ovenfor omtalt, temmelig tydeligt til 1049.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
