- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
245

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uenighed mellem Kongen og Einar Thambarstelv?.
Byens Udvidelsr og de Bygningsarbeider, som vi ovenfor have omtalt,
og som vel allerede under hans forste Vinter- og Vaar-Ophold der ester
Magnus’s Ned vare paabegyndte. I den Host, Vinter og Vaar,
som Harald nu tilbragte i det Throndhjemske, deels i Byen selv, deels
ogsaa paa Rejser i Herederne, forbitredes hans Dage ikke lidet ved Stri
digheder med Venderne og Lendermandspartiet, iscrr med dets Hoved,
Einar Thamvarskelve, der maaskee nu saa meget vanskeligere kunde finde
sig i Kongens Narvcrrelse, som han i det Aar eller halvandet Aar.
Harald havde vcrret sydpaa, vistnok saa temmelig havde raadet sig
selv. Der sigrs. at Harald gik haardt frem mod Venderne; men om
dette nu har brstaaet i at han gjorde Paastand paa hejere Afgifter end
der tilkom ham, ellrr han viste en utilborlig Strenghet» og Griskhed ester
Gods ved Indkra-velse af Boder og Inddragning af forbrudt Ejendom,
omtales ikke ; kun fortcelles drr, som vi ovenfor have berert, at Einar ved
slige Lrjligheder altid var paafcrrde som Bendernes Forsvarer, og. da
han var lovkyndig, fremsatte Indfigrlser paa deres Vegne, ja stundom endog
sagde Kongen reent ud. at Venderne ej vilde taale nogen Ulovligheo af
ham, eller finde sig i at han brod Landets Net imod dem. Derved lagde
Einar sig saaledes ud med Kongen, at han ikke lcenger troede sig sikker
mod dennes Gfterstrcrbclsrr, men omgav sig med en betydelig Skare af
Bevcrbnede. saa vel hjemme paa sin Gaard. som iscrr naar han var i
Byen samtidigt med Kongen, thi da plejele han at have ikke fcerre end
8 eller 9 Langskip og henimod 600 Mand. Dette kunde Kongen igjen
paa sin Side ej betragte andrrledes end som en Utilberlighed og et Tegn
paa Opscrtsighed og Srlvraadighed, iscrr da Einar virkelig nu og da be
nyttede sig af sin vcrbnede Magt til at trodse Lov og Net. Saalrdes
hcrndte det engang, da Einar just kom til Bryggen med sine Skibe og
gik i Land med sin lille Herr. medcns Kongen stod i en Loftsvale, hvorfra
han kunde see det hele Optog, at denne skal have givet sin Wrgrelfe Luft i et
Par Vrrs. omtrent af selgende Indhold : ..her maa jeg see den overmodige
Einar stige i Land med en Skare Huuskarle saa talrig, at mangen Jarl
nejli- sig med mindre : han twnkrr nok paa selv at bestige Tronen, og en
der neppe ftrend han fraraner mig mit Nige, hvis han imidlertid ikke
faar Orens lynde Mund at kysse". Einar opholdt sig nogle faa Dage i
Vyen, og drev her sin Trods saa vidt, at han raa et Mede, hvor Kon
gen selv var tilstede, og hvor en overbeviist Tyv var fert frem til Afstraf
felse, brod md i Spidstn fur sine bevcrbnede Mcend og befriede Tyven,
alene af den Grund, at denne tidligere havde opholdt sig hos ham og
vundet hans Moest
’) Harald Haaroraades Saga Cap. 57, Snorre Cap. 44, 45-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free