Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uenighed mellem Kongen og Einar Thambarstelve.
a^ rejse hjem til Island og ikke komme til Norge, saa lamge Harald var
Konge. Selv begav han fig kort eflrr til Byen, som scrdvanlig ledsaget
af en Mcrngde Fvlk. styrede lige til Kirken, hvor Kongen just var. og
vamtede her, indtil han kom ud. Einar gik ham i Mede. hilsrde ham,
og spurgte om det forholdt sig saa, at han havde tilegnet slg de Kostbar
beder, Thorfinn havde sundet. Kongen vekrcrftede det, fordi det. som han
sagde, var Lov i Landet, at jordfmldet Gods tilhorte KongM. Vistnok",
svarede Einar. ..naar man ikke vred, bvo der har ejet det; men dette har
tilhott Haakon Jarl, og den hele Arv ester ham tilkommer min Hustru
Bergljot og min Son Eindride". Som Veriis paa sin Fordrings 3>et
mwsfighed angav han nu de Runer, der bavde staaet paa Kistelaaget, saa
vel som en stor Ring rg et tykt Guldhalsfmykke, Islendingen havde scrt
overst i Kisten. «Og", lagde han til, ..hvis I ikke med det gode udleverer
-Pengene, da ville vi forsage at tåge dem med Magt: I faar da scrtte
eder til Modvccrge. om I vil". Til denne mildest talt upassende Trusel
svarede Kongen: nu gaar det vel vidt med dit Overmod, Einar, thi du
bcrrrr dig ad, som du var den egentlige. Konge i Landrt. jeg blot af Navn". Fre
deli.isindcde Mcrnd og fcrll»’s Venner fik vrl mcrglet Forlig mellem dem. men
Harald maatte dog udbetale Einar, hvad han fordrede. Under saadanne
Omftcrndigheder maatte Harald verre undskyldt, om han. for at kue EinarS
Overmod, greb til Forhl ldsregler. der ellers, og i sig selv, ikke kunne retfcrr
diqgjores. Einar indtrg nu en saa overordentlig Stillmg i Staten, og hans
Maade at optrcrde paa var saa stridende ,m’d alt, hvad der kunde kaldes
borgerlig Orden, at der maatte overordentlige Foranstaltninger til, for at
raade Bod derpaa l).
satte Harald saa vel Einars, som andre mcrgtige Mcrnds
Ftrdrelandskjcrrlighrd og Lojalitet paa en farlig Prove, son, heller ikke
alle destode. men hvoraf Einar udgik reen. og derved lagde for Dagen, at
om han end var stolt og selvraadig. saa gik dog hans Fcedreland ham for
alt. medens den samme Stolthrd, der forbed ham at give efter for Kon
gen, tillige gjorde ham det umuligt at begaa nogen lav eller svigefuld Hand
ling. Harald havde opsnavvet et Par danske Mcrnd, der. som det siges,
havde Kong Svens Indsegl; han beholdt dem en Stund ganske hemme
ligt hos sig i Forvaring, og tilbod dem siden Liv og Fribed,
imod at de skulde udgive sig for at verre udsendte af Kong Sven. i
det Mrende, ved Lofter og Bestikkelser at lokke Norges mcrgtigste Mcrno
til at love ham deres Bistand, om han kom til Norge med en Krigshcrr.
Fangerne vare dertil villige, og Harald sendte dem afsted, forsynede
ej alene med en heel Dccl Penge til de foregivne Bestikkelser, men ogsaa
l) Harald Haardraades Saga Cap. 58, 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
