Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Harald Haardraade.
En anden Gang hcendte det sig, at Kongen blev opmerksom
paa en Kjobmand, ved Navn Thorfinn. der for faa Aar siden havde
vcrret meget fattig, og saa godt som en Tigger, men nu gik prcrgtigt klcedt,
og drev en udbredt Handel, uden at nogrn kunde skjonne, hvorledes han i
den korte Tid havde kunnet samlet saa mange Penge. Han lod Thorfinn
kalde til sig. og spurgte ham, hvorledes det var gaaet til. Thorfinn vilde
i Førstningen ikke ud med Sproget, og skyldle paa sin Lykke i Kjobmand
skab. Omsider maatte han dog tilstaa, at han bavde sundet en Skat ved
at grave oppe i Gaularaasen ’), nemlig en beel Kiste fuldaf Penge og flere
Kostbarheder i Guld og Selv. Da Kongen Horte dette, erklcrrede han
at alt dette Gods, som jordgravet, efter Loven harde tilkommet ham, og
at Tborfinn, fordi han ej stiar havde anmeldt Fundtt og overladt det til
Kronen, med Nette forijente Doden, men at han dog skulde slippe med Livet og
med Tabet af alt sit Gods. Kongen erkl^rede dette virkelig for sin Ejen
dom. endog de Varer og Penge, Thorfinn havde sat i Handelsforetagendcr
til fremmede Lande, og denne maatte prise sig lykkelig ved al Kungen lod
ham beholde noglr faa Penge, med hvilke han forlod Landet. Men da
Thorfinn opgrov Skatten, havde tilfcrldigviis en fattig Islcending, der nys
var kommen hjemmefra og holdt Vagt paa Skibet om Natten, sert Thor
finn og hans Medhjelper gaa op for at grave; han havde fulgt efter dem
og kommet over dem heel übrlejligt. just som de havde faaet Kisten op,
men ban havde lovel at tie stille dermed, imod at Thorfinn strar gav ham
tre Mk., og forpligtede sig til, senere ben at betale ham andre tre Mk.,
naar han knrvede og behovede dem. Dette stede ogsaa nogen Tid efter,
da Thorfinn var bleven en holden Mand; men han lod som om han ikke
kjendte Islcrndingrn, og denne gik saaledes Glip af, hvad han havde til
gode. Han var imidlertid saa beldig, at Einar Thambarskelve tog sig af
ham og skaffrde ham noget Gods at begynde en liden Handel med. Af
Taknemmelighed besluttede ban at fortcrlle Einar om Thorfinns Fund, og
hvad han hiin Nat, da han overraskede Skattegraverne, havde seet, nemlig
at der paa Kiste-Laaget stod skrevet med Nuner, at Skatten havde tilhort
Haakon Jarl, Einars Svigerfader. Han havde dog enten glemt eller ikke
sundet Lejlighed til at sige det, forend nu, da Historien med Thorfinn blev
bekjendt. Einar beklagede at han ej havde sagt det for, da det ikke var
en let Sag at faa Godset, naar det engang var faldet i Kongens Hcrn
der. Han gav dog Islendingen nogle Penge, idet han raadedc ham til
’) Hvis det forholder sig rigtigt, som Sagaen angiver, at Skatten fandtes oppe
i Gaularaasen eller Byaasen, maa det Skib, hvorpaa Islaendingen holdt
Vagt og hvorfra han kunde see Thorfinn grave, ikke have ligget i det sed-
vanlige Skibsleje i selve Nidelven, men derimod i Ilsviken, ved Foden af
Graakallen. Muligt er det dog, at Sagaen fejler, og at Gravningen fore-
gik etsteds paa Bakland-Siden, ncrrmere Lade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
