Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Harald Haardraade.
Da Harald i Einars cedle Svar til de foregivne danske Udsendinger
troede at see Tegn paa et venskabeligere Sindelag. end han hidtil havde
lagt for Dagen imod ham, vilde han ogsaa paa sin Side komme ham i
Mede, og indbsd ham derfor til at Gilde i Nidaros. Han havde upaa
tvivlelig Haab om, ved denne Lejlighed at faa den Uenighed, der saa lcrnge
havde hersket mellem dem, ganske bilagt. Einar kom, og fandt en ven
lig Modtagelse ; Kongen anviste ham endog Hcrderspladsen ved sin egen Side.
Gfter Aftensmaaltidet, da Bordene vare borttagne, satte Hgua/n, Einar
og mange andre af deres fcrlles Venner sig i en Kreds paa Gul
vet i Halmen , medens Hornene gik rundt og alle vare lystige. Kongen
og Einar fik Puder at lcrne sig til, for ret at have det mageligt,. og nu
begyndte de at fortirlle hinanden allehaande underholdende Historier; blandt
andet fortalte Kongen om sine Bedrifter udenlands. Men Einar, som
nu var en gammel Mand, og derhos vistnok var treet af Rejsrn og Dagens
Lystighed, ej at tale om den Virkning, Drikken maatte udovc paa ham, saa vel
som paa de ovrige, kunde i sit magelige Scrde ikke holde sig fra at blive søvnig,
og Horte mindre opmerksomt ester. Kongen merkede det og tog det ilde op,
som om nemlig Einar lod haant om Fortcrllingen, og ikke satte tilborlig
Priis paa det forsonlige Sind, Kongen havde lagt for Dagen ved selv
at gjsre det ferste Skridt til Forlig og Venskab. Tilsidft sank Einar
sovende tilbage mod Puden. Da hviskrde Kongen til en af de tilstede
.varende, der ogsaa var noget beslcrgtet med ham, og hed Grjotgard: Mg en
Visk Halm. knug den sammen, og stik i Haanden paa Einar; ryk saa
Kongens og Einars tiltagende Uvenstab, synes det dog rimeligst at disse Be-
givenheder strcrkke sig ud over et lcrngere Tidsrum. Ginars og Haralds Kon-
flikter paa Thingene have saaledes sandsynligviis allerede sundet Sted deels
for Magnus’s Dod, saaledes som vi ovenfor (S. 132) have seet under Kon-
gernes fcclles Ophold paa Oplandene, deels under Haralds ferste Vinterop-
hold i Nidaros 10^7—48; muligt ogsaa, at Tratten angaaende den fundne
Skat er at henfsre hertil. Det vilde i saa Fald bidrage meget til at besturke
den ovenfor fremsatte og antagne Formodning, at Harald opholdt sig Vintren
1048—49 i Viken, nemlig for saa vidt som hans Uenighet, med Einar gjorde
ham Opholdet i Nidaros utaaleligt, maastee endog usikkert. Det falder da
og langt rimeligere at antage, at Harald under dette Ophold i Viken har
udfendt de danske Maend, for imidlertid at soette Einar og andre Thrsnder
og Oplamdinger paa Prsve: at det lojale Svar, Einar gav, har givet Har-
ald Lyst eller Mod til, atter at overvintre i Throndhjem, og at han paa
Vejen derhen til Lands gjennem Gudbrandsdalen og over Dovre har gje-
stet Thore paa Steig i Fron. Thi hvorvel det nok altid lader sig tcrnke, at
han engang om Vintren 1049 eller Vaaren 1050 har gjort en Skynderejse fra
Nidaros til Gudbrandsdalen, bliver det dog langt fra saa sandsynligt, som
at dette er steet paa en Forbifart. Ved den her angivne Fordeling afßegi-
venhederne vinder faaledes unegteligen alt en sterre Sandsynlighed, indre Sam-
menhang og gjensidig Begrundelse, end som det berettes i Sagaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
