Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Einar Thambarffelves Drab.
haardt i ham og siig: vil du gaa til Scrngs, Einar!" Grjotgard gjorde
som Kongen sagde, og idet han rykkede i Einar, kom denne i Forvirrin
gen til at lade en Lyd gaa. Kongen sprang op og gik ud ; mey Einar blev
overmaade vred over den Spot man havde tilladt sig imod ham. Imidler
tid gik han dog den Aften til Sengs. Men allerede Morgenen ester
var han paa Ferde med en Skare bevcrbnede Mend, gik lige hen til det Loft
eller Kammer i andrt Stokverk. hvor Grjotgard sov, lod Doren bryde op,
og lod ham selv gribe og drabe. Kongen blev meget forbitret over sin
Fra-ndrs Drab, og den Sammenkomst, som han i saa venskabelige Henfigter
havde foranstaltet, endtes saaledes, deels vrd hans egen Uforfigtighed og
ukloge Spog, dcels ved Einars Heftighet», med fuldkommrnt Uvenskab.
Imidlertid lagde begges Venner sig strax imellem, og dreve det dertil, at
der aftaltes et Forligsmede mellem dem. Einar begav sig derfor atter
ud til Vyen. tilligemed sin Hustru Bergljot, sin Sen Eindride, og et stort
Folge af Venner og Tilhengere, for det meste Vender fra Omegnen.
Han tog sig Herberge nede i Byen, og gik derfra, ledsaget af Eindride og
Venderne, op til Kongsgaarden, medens Bergljot blev tilbage i Herberget.
Men Harald var nok imidlertid blrven enig med sig selv om, at der al
drig kunde vorde noget trygt og paalideligt Venfkab mellem Vinar og
ham, og at han ikke kunde sidde sikkert paa Tronen, saa lcrnge Einar le
vede. Han havde derfor besluttet at benytte den gode Lejlighed, dette Mede
tilbod, til at faa ham tågen af Dage. uden, som det lader til. at gjere
sig nogen Samvittighet» over en saadan Lumskhed ogTrolesbed, eller end
og at tåge den Fare i Vetragtning, for hvilken han udsatte sig med
Hensyn til Einars talrige og megtige Frender og Tilhengere. Under
sit lange Ophold i Constantinopel havde han vel ogsaa feet alt for mange
af stige Volds- og Lumskheds-Handlinger, ftranstaltede afKejseren selv eller
hans Haandlangere, maaskee endog selv hjulpet med at udfere dem,
til at hans Samvittighed nu skulde vere saa em i drtte Stykke. Han
indrettede det listigt saaledes, at Samtalen skulde foregaa i den saakaldte
Maalstue i den nye, maaslee endnu ikke engang ret ferdigbyggede, Kongs
gaard nede ved Elven, hvor han havde sit Skib liggende sejlferdigt, og
saaledes strax kunde komme bon, om der var nogen Fare. I denne
Maalstue begav han sig ind med nogle faa Folk, og lod den ovrige Hird
staa udenfor i Gaarden; men for at Einar ikke slulde ste at der var no
gen inde hos ham, lod han Fjelen nesten drage heelt for Ljoren, saa at
der kun var en smal Aabning. Da Einar kom til Kongsgaarden med
l) Ut Maalstuen var i den nye Gaard, siges udtrykkeligt. Hrokkinskinna lag-
ger endog til: Maalstuen var dengang der, hvor Hallen nu er". Harald
Haardraades Saga Cap. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
