Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Harald Haardraade.
sit Folge, sagde han til sin Sen Eindride: bliv du ude i Forstuen med
vore Folk, saa har jeg ingen Fare at frygte". Eindride tog derfor Plads
udenfor Stuedoren. Einar gik md, og udbrod forundret: detrrjo morkt
i Kongens Maalstue!" Men i det samme anfaldt Kongens M^rnd ham,
baade med Hug og Stik. Vinar sprang lige mod Kongen hvor han sad,
og hug til ham, men gjorde ham ingen Skade, da han for Sik
kerheds Skyld havde taget to Brynjer paa. Ta Einar nu fik Såar
paa Såar, raabte han.’ «hvast bide nu Kongens Hunde!" Eindride horte
det, og lov md med draget Sverd, men blev strar drcebt ved sin Faders
Side I det samme flokkrde Kongens Hirdmcrnd sig sammen om
Stuedoren, medens Einars Ledsagere, nok eggede hinanden indbyr
des til at hevne deres Hovding, men uden dog at gjere noget
Angreb, da de savnede en An forer. Nu kom Kongen ud, lod sit
Merke rejse, og brfalede sine Mcrnd at forme Fylling. Men havde
Venderne ikke vovet at angribe Kongen fer, da vovede de det end
mindre nu, og Harald kom uden Vanskelighet» med hele Skaren ned til sit
Skib, der allerede laa sejlfardigt, og roede saa hurtigt som muligt ud af
Elven. Imidlertid havde Bergljot erfarrt sin Mands og Sons Trab
og ilede strar op til Kongsgaarden for at opmuntre Venderne til Kamp.
Men da hun kom d»rop, saa hun allerede Kongen ro ud efter Aaen, og
sagde: «nu savne vi min Frende Haakon Ivarsson, thi stod han her paa
Vakkm, vilde ikke Einars Bancmano kunne ro ud ad Aaen". Terpaa
lod hun sysle om de drcrbtes Liig. og foranstaltede deres hojtidelige Be
gravelse. Te jordedes i Olafskirken, ved Siden af Kong Magnus
dm gode -). Mld Einar falot den sidste Veteran af det Aristokrati, der
havde indsuget sine politiske Grundscrtninger under Fleerherredommets og
Sclvraadighedens Tid, og derfor ikke kunde finde sig i de Vaand, som
en mere ordnet Statsforfatning og en kraftigere Styrelse nodvendigviis
maatte paalagge dets Medlemmer. Med disse Grundscrtninger, hvilke
hans store, og for en Undersaat utilbsrlige Magt ogsaa formaaede at
scrtte igjennem, passede han ikke for den nye Tingenes Orden, og maatte
seent eller tidligt falde som et Offer for den, hvis den ikke selv skulde
vorde tilintetgjort. Hans Dod var for saa vidt nodvendig, og heldig
for Landets fremtidige Udvikling. Men derfor kan man lige fuldt beklage
at det maatte saa verre, og misbillige den om ByMtinerhoffets Ncrnkcr min
dende. med Forestillingen om norsk Wrlighed saa lidet stemmende Maade,
hvorpaa han bleo tågen af Tåge. Thi Einars Fejl tilyorte alene den Tids
alder og de Forhold, hvori han var opdragrn, og udsprang desuden lun
’) Ifslge Morkinstinna hed Eindrides Banemand Arne.
2) Harald Haardraades Saga Cap. 63, Snorre Cap. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
