- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
255

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255
Urolighcderne dcempes.
sin Konge, hvilken han desuden havde svoret Troskabs-Eo. ..Enten", sagde
Finn, «bliver du slagen, og da er det sikkert nok at du har forbrudt Liv og
Gods, eller du sejrer, og da vil du blive kaldet Drottinssviqer, og vorde
foragtct og afskyet af enhver brav Mand". Ogsaa Orm Jarl sandede,
hvad Finn havde sagt, og raadede Haakon til at modtage Forligstildudet.
Haakon betcrnkte sig en Scund, men lovede tilsidst at modtage Forlig paa
den Betingelse, at Kongen skulde give ham Magnus den godes Datter
Ragnhild lil Egte med saa stor Medgift, som det passede sig for hende,
og hun selv suntrs. Tette lovede Finn paa Kongens Vegne, og Forliget
blev saalkdes fast og hojtideligt sluttet. Men da Ragnhild endnu kun var
et Barn, blev. som man af det Folgende kan ste, Giftermaalrt selv udsat,
indtil hun maatte have naaet den tilborlige Alders.
Finn vendte nu med vel forrettet Sag tilbage til Throndhjem. Ta de
misfornsjede Vender her kun havde vcrntet paa, at Haakon Ivarsssn vilde
stllle sig i Spidsen for dem, og ikke havde nogen Anfsrer at scrtte i hans
Sted,» lode de al Tanke om Opstand fare. og Urolighederne bleve saaledes
ved Finns kluge Underhandlinger aldeles dcempede Harald sad nu fuld
kommen sikkert paa Kongekronen, og hvor meget hans Magt nu var stegen,
viste sig deraf, at de Hovdinger, der herefter kom i Uenighed med ham,
ikke, som Einar, vovede at forblive i Landet, men begave sig til Danmark
eller Srerige.
22. Kalf ArnrssenS Fald. Finn Arncsssn forladcr Harald og bliver Kong
SvenS Jarl.
Finn Arnrsson selv var, merkeligt nok, den forste blandt Haralds Len
dermcrnd, der sorlod ham i Vrede, og saaledes håndlede tvertimod de
Grundscetninger, han havde opstillet i sin Tale for Haakon Ivarssen. Ef
ter det Lofte, Kongen havde givet ham, blev hans Broder Kalfs Fred
loshed ophcrvet, og Finn sendte strax Bud til Orkneerne for at bringe
ham denne gladelige Tidende. Kalf kom ogsaa strax, og begav sig forst
til Finn, som skaffede ham fonlsbig Grid eller Lejoe; siden havde han en
’) Dette siges, som det ovenfor (S. 233) er bemerket, ikke udtrykkeligt, tverti-
mod omtale Hrokkinstinna og Snorre Forhandlingerne mellem Harald og
Haakon angaaende larlevcrrdigheden som om de skulde have sundet Sted
strar ester Forliget, og fer Kalfs Dsd ; men det er allerede tilstrcrkkeligt viift,
at de fsrst senere kunne have sundet Sted. da Ragnhild i 1050 endnu kun
var et Barn. Vel heder det i Hrokkinstinna og hos Snorre, at Finn Ar-
nesssn ogsaa var tilstede da Haakon anholdt om Ragnhilds Haand, men
dette kan ej vare muligt, da Finn paa den Tid var i Danmark, ligesom
heller ikke hans Noerv«erelse ved Samtalen var nsdvendig.
°) Harald Haardraades Saga 3. Cap. 64, 65. Snorre Cap. 46-48.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free