Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Harald Haardraade.
Sammenkomst med Kongen, som han ikke havde seet, siden de stode ficndt
tigt overfor hinanden ved Stiklestad. De sluttede her et formcligt Forlig
paa de inellem Kongen og Finn forhen aftalle Betingelser, cg Kalf for
bandt sig ligeledes, som forhen under Magnus den gode, til at udfsre
»tlt, hvad Kongen paalagdr ham til hans Magts Fremme. Derpaa tiltraadte
han alle sine forrige Ejendomme og Vejtslrr. Sommeren efter (1l>51)
tedsagede han, som de evrige Lendermamd, Harald paa et af de regel
messige Herjetog tll Danmark. Denne Gang hjcmsegtes fornemmelig
Fyn, men man forcfandt der en betydelig Styrke af Indbyggerne, som
vare rede til at give Nordmcrndene en varmModtagelse. Ikke desto min
dre gav Kongen Befaling til at gj ore Landgang, og foreskrev hvorledes og
i hvad Orden dette skulde stee. Til Befalingsmand over ten Skare, som
forst skulde gaa op, satte han Kalf Arnesson, betydede ham, hvor han skulde
stevne hm. og forsikrede, at han selv strax skulde komme efter med de ev
rige Tropper, for at staa ham bi, om det behovedes. Kalf adlod
Befalingen, men blev strax modtagen af en langt talrigere Fiendehær.
Han angreb den modigt, og der blev en hidsig Kamp, men den var kun
kortvarig, da Fienden aldlles overmandede Kalfs übetydelige Skare, som derfor
inaatte fl>igte tilbge til Skibene. Danerne forfulgte den, og drabte mange
af Nordmcrndene, blandt dem ogsaa Kalf selv. Nu forst gik Harald i
Land med sine Mcrnd. De vare ikke komne langt, forent» de faudt sine
faldne Landsmccnds Liig. Kalfs Liig blev baaret ned til Skibene, men
Kongen fortsatte sit Tog op i Landet, herjede det, og drcrbte mange Folk,
uden, som det synes, at stode paa nogen sterre Fiendehcrr, end at han let
kunde adsplitte den Derfor holdt ogsaa Finn Arnesson sig overbeviist
om, at Kongen med Flid havde maget det saa, at hans Broder Kalf mi
stede Livet, ved forst at sende ham i Land mod en stor Overmagt, og
derpaa at lade ham ganske i Stikken. Finn beklagede sig hojligen over
det falske Spil, Kongen havde drevet med ham, ved at benytte ham som
Nedskab til at lokke Kalf fra hans sikre Opholdsstrd hos Thorfinn Jarl. og
enkelte, som sandede dette, forundrede sig kun over Finns Forblindelse, efter
fom Kongen havde givet Beviser paa Hevngjerrighet» i Tilfcrlde, hvor der
var langt mindre at tåge Hevn over, end hvad Kalf havde gjort. Kon
gen lod Folk tale herom hvad de vilde, og indlod sig hverken paa at be
negte eller bekrefte det. Dog kunde man tydeligt merke paa ham. at han
ej var utilfreds dermed: ja der kunde neppe lcrngcr verre Tvivl om, at
det var steet ved hans Foranstaltning, da han, i et uheldigt Ojeblik, eller
’) Her anfsres et Vers af Amor, omtrent af selgende Indhold: Fyrsten far-
vede den blanke Egg rod paa Fynn, og Ilden fortcerede Folks Huse; Fyn-
boernes Antal blev forringet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
