Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Harald Haardraade.
derligt, om han i den fsrste Tid efter Einar Thambarskelves Drav holdt
fig borte fra Throndhjem; men da Finn Arnesson havde bragt et fuld
stendigt Forlig til Veje, hvilket allerede stede i Lsbetaf 1051, var der dog
ikke egentlig nogen Grund for ham til lcrngrre at frygte Thrsnderne, og
for den Sags Skyld kunde han saaledes gjerne have tilbragt Vintren 1l)5l)
>—INSI i Throndhjem, og saa megrt mere den fslgende Vinter. Den i
enkelte Sagabearbejdelser meddrelte Fortelling om det uvmskabelige For
hold, der opstod mellem Halldor Snorresssn og Kongen, og om deres Adstil
lelse, indeholder vel enkelte Antydninger i den her omhandlede Henseende,
men ikke saalcdes, at Sporgsmaalet derved ganske bliver opklarrt. For
tellingen om Halldor Snorresson er ellers i andre Henseender serdeles
oplysrnde, saa vel med Hensyn til Livet ved Haralds Hird, som til at
vise, hvor eftergivende Harald med al sin Strenghed og Myndighet» dog
kunde vocre mod sine gamle Krigskamerater, og hvilken overmodig Opforsel
disse torde tillade sig mod ham. Fortellingen selv berer, enkelte chrono
logiske Usikkerheder fraregnede, ganste Sandhedcns Preg, og vi meddele
derfor det vesentligste deraf.
Halldor var, som det allerede ovenfor er ncevnt, om Vaaren 1048
dragen over til Island paa det ham af Kongen fkjcnkede, og ved Kongens
Hjelp bcmandede Skib, for at besoge sine Frender. Der forblev han den
neste Vinter, og vendte ikke tilbage fsrcnd Sommercn derefter (1949),
hvor han da sandsynligviis traf Harald strar efter hans Tilbagekomst fra
Toget til Slesvig og Forfelgelstn ved Leso. Men Halldor, heder det,
brgyndte nu at vise Kongen mindre Opmerksomhed end for, idet han ofte
udeblrv, naar han skulde folge ham, og stundom svermrdr ude om Net
terne, i Stedet for at sove i Kongens Herberge. Kongrn lagde Merke til
Halldors Forsommelighed, og det viste sig snart, at han derfor havde et
mindre godt Oje til ham, end hidtil. Det traf sig engang, da Hornet gik
rundt, at Halldor, hvis Sidemand var en gammel og af Kongen meget
yndet Hirdmand ved Navn Thore Gnglandsfarer leverede denne Hornet,
efter erligt at have drukket mere end Halvdelen deraf; men Thore, der
var gammel og svag, kunde ikke drikke saa yurtigt, og Kongen troede der
for at Halldor utilborligt havde skulket. Han sagde derfor til Halldor i
scent lerer man dog sine Folk at kjende, hvo skulde have troet at du ved
Drikken gjor Kneb med en Olding, men leber ftent om Natten efttr slette
Fruentimmer i Stedet for at ledsage din Konge?" Halldor verdigedes
ilke engang at svare paa denne Tiltale, men var ikke desto mindre meget
opbragt derover. Hans anden Sidekamerat, ved Navn Baard fra Op
») Han kaldtes saaledes, siges der, fordi han i sine yngre Dage havde vceret en
stor Kjsbmand og lcrnge ligget paa Fart til fremmede Lande, navnlig Eng-
land, ligesom han og havde fert Kongen mange herlige Sager hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
