Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Halldor Snorresssn misfornojet.
landene, en brav og veltamkende ung Mand, fandt dette slemt, og skyndte
fig tidligt den folgende Morgen at oplyse Kongen om hans Fejltagelse.
Han fortalte ham Sagens rette Sammenhang, at Halldor havde drukket
cerligt og redeligt, og lagde til, at det heller ikke forholdt sig saaledes at
han lsb efter slette Fruentimmer, skjent hans Venner nok kunde enste, at
han holdt sig mere til Kongen. Harald sagde da, at han og Halldor nok
skulde blive forligte om denne Sag, naar de ncrste Gang kom sammen, og
da Baard nu ogsaa beroligede Halldor, blev der ikke ytret videre derom,
men Forstaaelsen mellem Halldor og Kongen var dog intet mindre end
god. Ta Julen kom blev der, som en scedvanlig lule-Moro, bestemt
Straffe (Vite), bestaaende i at tomme et eller flere Horn (Vitrshorn),
for alle Slags Smaaforseelser, som at komme for silde op, eller til Kir
ken, o. a. d. Det hsrte til, at de, der skulde tomme siige Horn, ej sad i
deres scedvanlige Num paa Bcrnkrn, men derimod nede paa Gulvet, i
Halmen, hvormed dette var belagt. En Morgen havde Kjertesvendene, for
ret at have Morskab, bestukket Klokkeren til at ringe til Ottesang tidligere
end scrdvanligt, saa at en Mocngde kom for seent og folgelig domtrs til at
tomme Viteshornet. blandt dem ogsaa Halldor. Han syntes imdlertid
ikke om denne Speg, og blev siddende i sit Num, medens de andre satte
sig paa Gulvet. Alligevel bragte man ham Viteshornet, men han vilde
ikke drikke. Dette blev meldt Kongen, som sagde: det kan ikke va-re sandt,
og i alle Fald vil han da vel modtage Hornet, naar jeg selv bringer ham
det". Kongen tog virkelig Hornet, og gik hen til Halldor dermed. Hall
dor rejste sig op for Kongen, men da denne bad ham at drikke, vcegrede
han sig derved, og meente at han ej var Pligtig dertil, da man kun havde
anvendt Kneb, for at faa ham og andre fceldede. ..Du faar dog drikke
Vitet lige saa vel som de ovrige", sagde Kongen. Det kan maaskee nok
lykkes dig, Konge", sagde Halldor, at tvinge mig til drikke dette Vite,
men ikke vilde Sigurd Syr kunne have tvunget Snorre Gode til noget, han
ej vilde". Med disse Ord tog han Hornet og dråk deraf, mm Kongen
blev meget vred, og gik til sit Num. Da Nytaarsdagen kom, skulde Sol
den udbetales Hirdmcendene; men de fik den kun betalt i biin daarlige
Mynt, som ovenfor er omtalt, der mere bestod af Kobber end af Solv,
og spotviis kaldtes Haraldsslaattcn. Ta Halldor havde modtagct Pen
gene, lagde han dem paa Skjodet af sin Kappe, som han holdt op med
!) Af Sagaens Udtryk skulde man ncrrmest slutte at det var Julen strar ester
den Sommer, Halldor var kommen tilbage fra Island. Vel kunde man ogsaa
formode at den i Sagaen med faa Ord omtalte Forsommelighcd, Halldor ud-
viste, har omfattet et lengere Tidsrum, men dog maa man, naar man seer
hen til de sorige Omstomdigheder, antagc Sagaens Tidsangivelse for rigtig,
se nedf. S. 264.
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
