Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Nordmcendenes Hcrredsmme i Skotland tilintetgjort.
1058). og Mcrlkolm satte sig i Besiddelse as Skotland, eller i det mind
ste af den Dcrl, som Macbeth havde besiddet ’). At Thorfinn Jarl
derltog i dennrKamp, er i og for sig naturligt, og bliver endog aldeles vist,
naar den i Slaget 1054 faldne Tolgfinn antoges for hans Son. At han og
Macbeth ikke nu, som tidligere, ved forenede Krafter kunde gjere Mcelkolm
Modstand, maa altsaa forklares deraf, at denne ogsaa efter Sigurd Jarls Dsd
undechsttedes fra England. Det siges i det mindste af enkelte, at Sigurd
Jarl foretog hiint ovenfor ncevnte Tog efter Kong Edwards udtrykkelige
Befaling, og da Sigurd var en af Kong Edwards troeste Tilhengere, er
det derfor hojst rimeligt, at han i at understotte Ma-lkolm håndlede efter
Overlag med Edward, og for at udfore Planer, som denne ogsaa efter
hans Dod forfulgte. Under disse Omstcendigheder var intet rimeligere,
end at Thotfinn Jarl, nu da det gjaldt at gjore de sidste Vestrcrbelser for
at vedligeholde Nordmnndenes Herredomme i Skotland, henvendte sig
til sin Lensherre Harald om Hjelp, og at denne heller ikke forsomte
Lejligheden til at gjore sit Herredsmmr i Vesten gjeldende. Tette for
klarer altsaa, hvad vi baade af irske og engelske Annaler erfare, at en
norsk Flaade. under Anforsel af Haralds Ssn Magnus, og bestaaende. for
uden af norske, ogsaa af orknoiske, sydroiske og dublinske Skibe, viste sig i
de skotske og engelske Farrande for, som det paa et enkelt Sted heder, at
’) Tidsregningen maa her fornemmelig stutte sig til de irste Annaler og Maria-
nus Scotus. Fordun er aldeles forvirret; han lader Mcelkolm og Sigurd
(hvis Fortjenester han derhos af Patriotisme udtrykkeligt benegter mod Viljam
af Malmsburys Vidnesbyrd) sejre ved Lumfanan og fcelde Macbeth ste De-
cember 1056, hvorpaa han henfsrer Lulachs Fald til 3die April !057. Men
Tighernach (O’Connor 11. 300) og Ulster-Annalerne ’lsammesteds 111. 338)
henfsre udtrykkeligt Lulachs Fald til «058; vel omtale de Macbeths Fald
senere for samme Aar, men dette maa aabenbart vare en fejlagtig Henfsrelse,
da det af andre Angivelser er vist, at Lulach blev Konge efter Macbeths
Fald. Disse irste Annaler indeholde ingen Datumbestemmelser, hvilke deri-
mod findes hos Marianus Scotus. Han fortaller nemlig fsrst, ved 1040,
at Kong Duncan drcrbtes dm I4de August, d. e. Manemesse Aften fyrre
(viFil. »88ll,nt. Hlnr.). Derpaa siger han ved 1057, at Macfinlceg, d. e. Mac-
beth, drcebtes i August, og Lulach i den paafslgende Marts; siden giver han
en kort Rekapitulation, saalydende: Duncan herffcde 5 Aar, fra St. An-
dreasdag til samme Dag, og derforuden til Marice Fsdselsdag; derpaa Mac-
beth 17 Aar til samme Maricemesse; derpaa Lulach fra Marice Fsdselsdag til
St. Patricii Dag (den I7de Marts): derpaa Mcelkolm i 20 Aar tll St.
Patricii Dag. Nu er der vel en Selvmodsigelse deri, at Marice Fsdselsdag
er Bde September, hvorimod den Isde August er Marice Himmelfart (»«-
sumtiu), men denne Modsigelse grunder sig vist kun paa en Forglemmelse eller
Unsjagtighed, og den hele Tvivl, som deraf opstaar, bliver kun om Macbeth
faldt den I4de August eller Bde September, hvilket, her gjor intet til Sagen.
Vi erfare med Sikkerhet,, at Lulach faldt den I7de Marts dereftcr, altsaa 1058.
’) Tighernach ved 1058 (O’Connor 11. 301); her staar: en Flaade under Ssnnen
af Kongen i Lochlan (Norge) med Gallerne (de Fremmede) fra Orknserne (in<l«i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
