Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Harald Haardraade.
underkaste fig Sarland, det vil sige England, eller maaskee snarere den syd
lige Derl af Skotland, med Cumberland og Northumberland. Haralds Son
Magnus var paa denne Tid endnu et Barn, og altsaa kunAnforer afNavn:
Aarsagen. hvorfor han har sendt ham med, kan neppe verre anden, end at
lade ham hylde som Konge i det Nige. som paa Toget maatte vorde er
obret; men den egentlige Anforer paa Togrt har uvaatvivlrlig vcrrrt den
krigscrfarne Thorfinn Jarl, og blanot de norske Hevdinger, der vare med,
maa man ncrrmest tcrnle paa Magnus’s egen Morbroder Eystein Orre.
der tillige som en Son af Thorberg Arnesson var Syskendlbarn til Jar
lens egen Hustru Ingchjsrg. Ter udrettrdes dog ikke syndcrligt ved dette
Tog. thi det er vist nok, at Mcrlk^lm forblcv i Besiddelse af den skotske
Trone, og det siges drsuden udtrykklligt i de irske Annaler, at Gud var
Magnus imod i dette Foretagende. Nordmcrndene kom dog lige ned til
Wales, hvis Konge Griffith de hjalp paa et Herjetog mod Engl^rnderne;
der talrs ogsaa om, at de i Forening med Griffith hjalp den ved Har
ald Godwinesftns Indflydelse forjagede Jarl Wlfgar af Coventry til at
gjenvinde sit larldomme (Myrke - Nigrt), hvorefter hans Landsforviis
ning tilbagekaldtls ’). Men hvad Udfalo end Toget fik, saa er det dog
Oi-cc, Sydroerne (in6zi Gall) og Dublinerne, fir at underkaste sig Sårer-
nes Rige — men Gud var hrri tmod dem". At denne Sen af Kongen i
Norge var Magnus, sees af Brut y Tywysogion (Mon. hist. Br. I. 855)
hvor ber staar at Magnus, Haralds Sen, kom til England, og med Griffiths
Hjelp herjlde bet. Harald kaldes rigtignok,, Germaniens Konge", men Urig-
tigt)eben af dette Sttrarg inbfeeé jirarj i Annales Cambriæ (Mon. hist. Br.
I. S. 840) staar der ogfaa kun Magnus, Sen af Harald". Vel henfsres og-
faa dette Tog i Brut y Tywysogion til 1056, i Ann. Cambr. til 1055, men
Tidsregningen er her faa usikker, at endog Griffiths Drab, der forefaldt kort
efter, i 1064, i Brut y Tywysogion henfsres til 1060, i Ann. c«ml)!lW
til et übestemt Aar; oc, da vi nu af Oiii-on. 8»l. desuden erfare, atGrifsith
to ©ange var med Vlfgar Jarl i England og herjede der, forst i 1056, siden
i 1058, ba den norske Flaade indtraf, maa man taenke sig en Forverling
af begge Tog, eller at de ere noconte unber eet. St)t at Magnus skulde
have varet udsendt to Gange, er ikke rimeligt, og derfor maa det Tog, de
valiske Annaler omtale, nsdvendigviis våredet i 1058. Magnus fan dengang
ej have oæret crldre end 9 Aar, eftersom Harald egtede hans Moder Thora
sidst i 1048 eller fsrst i 1049 j men det er ikke urimeligere at Harald sendte
ham afsted i en saa speed Alder, end at Magnus Barfod senere tog sinBaarige
Ssn ©igurb med ftg paa sit Vesterhavstog, og efterlod ham, 9 Aar gammel,
som Konge over de Riger, han havde erobret. Harald har maaskee endog i
dette Stykke va?ret Magnus’s Forvillede. Magnus var ogsaa 4 Aar senere
med i Nisaa-Slaget, og endda saa ung, at han ved en skyndsom Flugt
maatte bcrres, fe nedenfor.
’) Bnx. ved 1058. Her staar: i dette Aar blev A3lfgar Jarl forja-
gen, men han kom snart md igjen ved Griffiths Hjelp; her kom ogsaa en
Skibshcrr fra Norge; men det er kedeligt at fortalle, hvorledes alt gik".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
