Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
En norsk Flaade sendes til Skotland og England.
merkeligt som den forsteFiendtligbed. der evedes, om end middelbart, mel<
lem Kong Harald og haus tilkommende farlige Modstander Harald God
winesson, og som- det forste Forssg, Kong Harald gjorde paa at skaffe
sig fast Fod i England, hvilket han allsaa, trods den i 1048 sluttede Fred, dog
ikke har staaet af Tankerne, og hvortil vi, faa Aar ester, ste ham gribe den
forste Lljlighed, der tilbod sig. Man kan ogsaa antage som afgjort, at
Haralds Vefalingsmcrnd, hvor uheldige de end forresten i England selv
kunne have vcrret, dog ikke have undladt at havde hans Herredsmme over
Sydrserne ogOrknocrne, saa meget mere som Tlwrfmn Jarl nu ikke paa
langt ncrr var saa mcrgtig som i tidligere Dage ’). Dog har Mcrlkolm
neppe vcrret ist^nd til at scrtte sig i Besiddelse af Katanes og de nordvest
lige Dele af Skotland, ferend eftrr Thorfinns Dsd, der indtraf nogle
faa Aar efter det her omtalte Tog (omkring 1064 2); f^
stykklviis, eller Skridt for Skridt, som det nedenfor ncrrmere skal vises.
Mcrlkolm egtede Tborfinns Enke Ingebjsrg, scrdvanligviis kaldet larle
modcr’), vistnok for derved at skaffe sig Indflydelse o?er Thorfinns og hrn
des unge Sonner, Paal og Erlend, der fulgte sin Fader i larldsmmet,
ligesom hun vel ogsaa paa sin Side fornemmelig raktr Mcrlkolm sin Haand
for af en Fiende at gjere ham til sine Sonners Beskytter, maaskee iscrr
mod Kong Harald stlv, hvem hun, Finn Arnessons Datter, neppe kunde
verre god, og hvis Lenshojhcd det laa i hendes Sonncrs Interesse at
afkaste.
At Harald kunde foranstalte et Tog af saa stor Udstrcrkning. viser
at han maa have hast temmelig frie Hcrndrr mcd Hensyn til den danske
Krig, og at han ikke har vcrntet sig synderlig Fare fra Kong Sven.
Selv gjorde han ogsaa sandsynligviis paa denne Tid et andet Tog,
der vist ikke, som Beretteren derom, Mag. Adam af Bremen, synes at
Det havde varet vnskeligt, om Annalisten tj havde sundet det saa kedeligt. Flo-
rents af Worcester lader den norske Håer hjelpe Grifsith og Wlfgar; men om
dette kun er en vilkaarlig Kombination afClilnn. 8»x’«. Ord, eller grundet paa
uafhccngige Efterretninger, er vanskeligt at afgjsre: af de valliste Analer
sees dog, at Magnus og Grifsith opererede i Fellesstab.
l) Ogsaa hertil kan Mag. Adam have sigtet, naar han siger at Harald under-
kastede sig Orkns.
’) Naar Thorfinn dsde, siges ikke udtrykkeligt; det heder kun i Orkn. Saga.
at han dsde mod Slutningen af Haralds Regjeringstid; det heder vel og, at
han var Jarl i over 60 Aar siden hans Morfader Kong Malkolm gav ham
larlsnavn, men naar dette stede, er ifelge det ovenfor (I. 2. S. 642) Ud«
viklede usikkert. Dog taler der, som her viist, meest for at henfsre hans
larle-Udnoevnelse til 1004, hvorved hans Ded saaledes falder ved 1064.
’) Orknsinga Saga S. 90. Mcelkolm egtede, som bekjendt, i 1067 Margrete,
Datter af Edward A3dheling, men om Ingebjsrg da var dod, eller han for-
sted hende, vides ikke med Vished.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
