Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Harald Haardraade.
let kladte og derfor ikke saa godt kunde udholde Kulden, som Nordmcrn
dene, der vare vel forsynrde baade med Vaaben og Klcrdrr. Harald lod
det nsdvendige Mandskab blive tilbage for at passe paa Skibene; med de
svrige gik han Jarlen imede. Han var selv til Hest, saa vel som en Teel
af hans Hcer, men de fleste gik lil Fods. Han tog Vrjen over en Skov
og nogle Myrer, indtil han kom til et hojtliggende Holt, hvorfra Nord
mcrndene kunde see Jarlens Hcer paa den anden Side af Dalforet, i hvis
Vund der var en Myr. Harald lod sine Mcrnd gjere Holdt everst oppe
paa Skrenten lige over Dalen, og bad dem at blive fiddende her, beskyt
tede af deres Skjolde mod Snefoget, og af deres gode Klceder mod Kul
den, indtil enten Jarlens egen Hidsighed, eller den uudholdelige Frost
drev Gaulerne til at begynde Angrebet, hvorved Nordmcendene, der indtoge
det hejele Stade, vilde have afgjort Fordeel over dem ’). Paa sin Side
indskcerpede ogsaa Haakon sine Folk at de skulde oppebie Haralds Angreb.
For evrigt opmunttede han dem paa det ivrigste, lovede at gjere sin
yderste Flid, og forsikrede, at om han end ikke var saa fornem som Kong
Steenkil, skulde de dog vcere lige saa vel tjente med at have ham til An
ferer, som denne. I Haakons Har var Vrstgauternes Lagmand, ved Navn
Thorvid eller Thyrvit» "): ogsaa han sogte at scette Mod i Herren. Sid
dende paa sin Hest, der var tejrct til en Pcrl, begyndte han sin Tale
saaledesi ,M have en stor og vakker Herr, og her ere mange tjrtke Mcend,
i Jarlen have vi en dygtig Anforrr; lad nu ogsaa Kong Steenkil sverge,
at vi understelle denne gode Jarl som det femmer sig. Angribe Nord
mcrndene vs, saa lad os vise at vi kunne tåge godt imod dem. Om end
de unge blandt os tave Modet og vige, saa ville vi dog ikke rende lcrnger
end til Bekken, i alle Fald ikke lcrnger end hist til Hejen". Men just
Stedet for V«meren" (se I. 2. S. 778, Noten), ligesom der paa det Sted, hvor
der handles om Olaf Tryggvesssns Fsdsel, synes at have sundet en Forver-
ling Sted mellom Randsfjorden og Bjeren — maa man antage, at den Be«
retning, Morkinskinnas Bearbejdrr her har hast for Bje, håndlede em en
Flytning af Skibene lige fra Oslo til narmeste Indsv, nemlig Djeren, (lige-
som den, Kong Haakon Haakonsssn senere foretog i 1227, se hans Saga Cap.
152, 153) derfra videre op ad Glommen til Vingerso, fra denne til Vrangs-
elven, og derfra til Vcrneren. Paa denne Maade vilde han komme meest
uvoentet over Gst.rne; det eneste, der kunde synes at tale mod denne Veret-
ning, er den Omstcrndighed at Harald neppe vilde have taget Vejen gjennem
Raumarike uden ester at have ydmyget dets Beboere.
l) Morkinsklnna lader Harald overnatte paa Bakken, hvilket synes mindre ri-
meligt, i Betragtning af Kulden.
>) Morkinskinna kalder ham Thorfinn; hans rette Navn er Thorvid, Thorvi
eller Thyrvid, (ligesom Thorgils i svenske Skrifter ofte skrives Thyrgils);
han er upaatvivlelig den i Vestgstalagen S. 396 under Navnet h^rnir om-
talte Lagmand, og man ber vist her l«se h^ruir (h^rvibi-), ej h^rnir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
