Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Krig med Gaulerne.
om at faa et larldsmme til, og skulde han falde, saa taber du dog ikke
stort derved, da han ej er din Undersaat. Steenkil, der i sin Tid havde
vcrret en dygtig Kriger og ypperlig Bueskytte, men som nu var gammel,
feed og tungvindt, og vant ved Mageligheo og Vellevnet ’), syntes godt
om dette Forslag, men Haakon selv vilde dog ikke indlade sig derpaa,
fsrend Kong Sven havde tilsagt ham sit fuldkomne Venskab ligesom for.
Hertil var Sven strar villig, og uagtet han tilsyneladenoe overholdt Fre
den med Harald, var det dog nu lykkets ham at opstille ham en farlig
Modstander i Haakon, der som Jarl over Halland, Vestergautland og Ver
meland, eller, som man i Tydskland vilde have kaldt det, Markgreve ved
den norske Grcrndse, var i Besiddelse as en Magt. som nersten kunde kal
des kongelig, ikke at tale om oetTilhcrng, han havde blandt Haralds egne
Undersaatter "). Hvad der ogsaa, iscer efter de Tiders Anssuelser, bidrog
til at forsge hans Indflydelse paa disse, var, at han ved sil Giftermaal
med Nagnbild var kommen i Besiddelse af hendes Fader Magnus’s Merke
eller Banner, mod hvilket det maatte holde haarot at stride for mangen
Veteran, hvem det i Venderslaget paa Lurskovshede havde viist Vejen til
Sejr og Hcrder^). Men jo farligere Haakon var, desto forsigtigere gik
Harald ogsaa til Verks. Uden at aabmbare det mindste om sine Planer,
tilbragte han Sommeren med alskens Fornsjelser; men da Vintren ncrr
mede sig, drog han til Kongehelle, tog der alle de lette Skive, han kunde
faa fat paa, i alt 60, bemandede dem med udssgte Folk, og styrede opad
Elven med dem, lod dem drage over Land forbi Fosserne, og kom heldigt
med dem op i Vcenrrrn hvor han strar satte over til Oslsiden ; thi her,
vidste han, laa Haakon Jarl mrd en Herr af Gauter. Kongen styrede md i
Udlsbet as en Elv, og gjorde Landgang. Tet var koldt og sneede;
dette betragtede Kongen ftm et Held, deels fordi det i Snefoget vilde
blive Gaulerne saa meget vanskeligere at bringe sit Gods i Sikkerhed for
Nordlendene, deels ogsaa fordi Gauterne scrdvanligviis plejcde at virre
!) Steenkil var en feed Mand og tung af sig, og meget kjller i Drik", siger
Morkinstinna. Om hans Dygtighed son, Buestytte og Kjcerlighed til Vest-
gauterne vidner Kongercekken i Vestgstaloven, Schlyters Udg. S. 299.
’) Om Underhandlingerne mellem Steenkil og Sven taler kun Morkinffinna,
der her er noget vidtlsftigere end den anden Sagabearbejdelse.
>) Merket beskrives i Morkinstinna som meget prcegtigt ?g udsyet med Guld.
*) Dette er Hryggjarstykkes, Hrokkinsiinnas og Snorres Fortolling, Harald
Haardraades Saga Cap. 89, Snorre Cap. 74. Morkinstinna siger derimod:
Harald meldte intet om sin Rejse, lagger fsrst Skibene op i Mjssen, og
derpaa op i Voeneren efter Elven". Da der i Sagaerne, og fornemmelig i
den Klasse af dem, hvortil Morkinstinna horer, hersker stor Forvirring med
Hensyn til de oplandste Indseer — vi have saaledes seet Mjssen" ncevnt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
