Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
Harald Godwinesssn hos Hertug Villjam.
(Svens Son), hvilke Godwine havde stillet som Gisier for sin egen og
sine Sonners Troskab. over til Villjam. cfter Sigende for at de der
kunde verre i saa meget sikrere Forvaring, men. som Villjam selv paa
stod, for at han i dem kunde have et Pant paa. at Tronfølgen skulde
vorde ham, ikke Harald til Teel. Omstcrndighederne begunstigrde ogsaa
Villjam paa en besynderlig Maade. Harald Jarl foretog sidst i Aaret 1064
en Serrjse fra sin sedvanlige Bolig Vosanham i Wessex, enten, som drt i vore
Sagaer berettes’), for at komme til Bretland. eller, som det andenstrds
siges, for at drage til Flandern 2). eller, som det endelig ogsaa angives,
for at blsegs Villjam selv. og udvirke hans Samtykke til Wulfnodhs og
Haakons Frigivelse, ja det tillegges endog af enkelte, saa usandsunligt det
end lyder, at Kong Edward selv skulde have sendt ham for at overbringe Vill
jam det Budskab, at han havde udncevnt ham til sin Gftermand 2). Men
Storm drev Harald til Ponthieu. hvor Grev Guido af AbbMlle benyt
tede sig af sin Strandrel til at lade ham gribe og famgsle. Aldrig saa
snart horte Villjam dette, forend han strar fik ham brfrirt og modtog
bam mrd store Wresbeviisninger ved sit Hof. hvor Harald forblev den hele
Vinter (1064— 1N65), og derltog med Villjam i et Tog til Bretag
ne. Men desuagtet benyttede Villjam sig af den Magt. han nu havde
faaet over ham. til at afpresse ham de haardrste Lofter. Harald maatte
forpligte sig til at hjelpe ham til Erhvervrlsen af Englands Trone, til at
afstaa ham Dover saa vel som flere andre Borge, til at love en af Vill
jams Vasaller sin Syster til Ggte, og til selv at ville egle Villjams Tatter,
med bvis Hnand han derimod skulde faa Halvdelen af England i Len. Alle disse
Lofter maatte Harald oven i Kjsbet bekrcefte ved den dyreste Ged paa Helgen-
Nelikl’irr. Derpaa tillod Villjam ham at vende tilbage til England, tilsyne
latende i den storstr Venstabelighed. idet han tildeelte Harald de stsrste Wres
beviisninger, skjenkedr ham rige Gaver og samtykkede i at han medtog Vroder
sonnen Haakon Men Villjam havde nu givet sine Fordringer aabenbart til
’) Harald Haardraades Saga Cap. 111, Snorre Cap. 78, Her tales der kun
om en paatcrnkt Nejse til Bretland, hvor dog maastee ved dette Sted
ncrrmest forstaaes det saakaldte Kornbretaland eller Cornouailles i Bretagne.
Villjam af Malmsbury (11. 228, 111. 286) lader ham alene drage ud paa en
Lystfart, og af Storm trives ovcr Kanalen. Haralds Nejse findes ogsaa frem-
stillet paa det merkelige Teppe i Baycur.
Henr, Huntingdon ved 1064, eller rett.re Kong Edward Confcssors 22de Aar.
>) Viljam af lumivges VII. 3>, Viljam af Aquitanien v. 191. Ordrik Vitalis
S. 49<>. I <!e bellu Il»8t!n^en8! siges endog at Harald overbragte
Edwards Sverd og Ring til lertejn.
*) Om Haralds Rejse tales der mangesteds, og den henfsres af dc> bedre For^
fattere deels til 1064 deels til 1065. Aarsagen ttl de forskjellige Angivelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
