Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Harald Haardraade.
kjende. Tet engelske Folk vidste, hvad det kunde vcrnte sig af ham, og
Kundskaben om Haralds Ed har sidcn neppe undladt hos mange crngsteligere
Gemytter at vcrkke Vetcrnkelighrder mod at understøtte ham.
Saaledes stode Sagrrne, da Northumbrerne, som allerede lcrnge
hadde vcrret misfornojrde mrd Tostig Godwincssons haarde og voldsomme,
men dcsuagtet lige over for udvortes Fiender lidet kraftige Hrrredomme,
gjorde Opstand imod ham (Oktober 1065) medens han var fravcrrende
hos Kongen. De fordreve eller nrdsablede hans Huuskarle, plyndrede hans
Skatte i erklcerede ham paa et almindeligt Thing utlcrg med alle
hans Tilhcrngere, og indbode Mortere, Wlfgars Ssn^), til at komme og
blive deres Jarl. Mortere modtog Tilbudet, og da han understettedrs
saavel af sin mcrgtige Broder Eadwine, som andre Tilhcrngrre af Lrof
rics Wt, kunde Tostig intet udrette imod ham, iscrr da Harald ikke, som det
synes, gjorde nogen alvorlig Foranstaltning til at forsvare sin Broder
med Vaabenmagt, men begyndte Underhandlinger, hvis Udftld blev, at
Harald selv paatog sig at overbringe Kongen Northumlmrnes Erklcrring,
at de ej vilde vide af Tostig, hvorfor ogsaa Kongen erkjendte Mortere
som deres Jarl og fornyede de dem af Knut givne Love, medens drri
mod Tostig med sin Hustru Judith og sine Tilhcrngere flygtede over til
hendes Fader, Grev Balduin af Flandern, hvor de bleve godt modtag
ne^). Flere af de Annalister, der have beskrevet disse Tildragelser, sigte
ligefrcm Harald som den, der af Had til sin Broder fremskyndede hans
Fald ’), og saawl den Rolle, han spillede ved denne Lejligbed, som hans
Giftermaal med Eadwinrs og Morkrres Syster Ealdgidha og de sel
gende Vegivenhtder bestyrke denne Mistanke. For Harald var det just
nu, da Kong Edward ej havde saa lang Tid tilbage at leve i, magt
paaliggende at sikre sig det mcrgtige lcofricske Parti; og Vrodrrskabet,
viser sig i vore Sagaers Beretning, at Harald opholdt sig hos Villjam dm
hele Vinter 1064—1065. Vore Sagaer lade Harald ligefrem rejie for at
anholde om hans Datters Haand. Det er ogsaa muligt, at han og Villjam have
givet Sagen dette tilsyneladende Udseende. Om Enkelthederne ved denne
merkelige Begivenhet», og Veretningerncs Afvigelser, se Lappenbergs Gesch.
Englands I. S. 525-527.
’) Vore Sagaer udgive saa vel Morkere, hvilken de kalde Morokaare eller Moru«
kaare, som Valthjof Sigurdsssn, urigtigt for Harald Godwinessens Brodre.
’) Okrnn. 8»x. ved !«S5. Florents af Worcester s. A.
’) Ordric Vitalis (Duchene S. 492) siger ligefrem, at Harald drev Tostig i
Lanoflygtlghed, og Henrik af Huntingdon meddeler for 1065 en Historie om
deres personlige Uvenstao, hvilken egentlig tilherer deres Barndom, se Ril-
reds vit» L<jw»i-lii hos Twysden S. 394.
Hun var den i 1064 drabte Kong Griffiths Enke. Da Harald vendte til-
bage til England 1065, kunde han forst i dette Aar egte hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
