Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Harald Haardraade.
land og genvinde sine forrige Besiddelser. Hertil bad han Sven forsyne
ham med Tropper fra Danmark. Og for det Tilfsslde at han ikke vil
de indlade sig derpaa, foreslog han ham at drage over til England og er
obre det i sil eget Navn, ligesom hans Morbroder Kong Knut i sin Tid
havde gjort, og tilbod ham dertil al den Understøttelse, han kunde yde.
For Tostig gjaldt det kun, som man seer, at skaffe sin Broder saa mange
Fiender som nmligt. Ved at opfordre Sven til at gjsre et Er«
obringstog til England i egen Person, overskred han vistnok det Wrende
somMlljam — forudsat at han frcmstillede sig som dennes Gesandt —>
hadde medgivet ham, thi dette kunde ej beståa i andes, end at overbringe den
Bon, han forst fremsatte, om Hjelpetropper. Men han meente vel, at
det siden maatte blive Erobrernes Sag at enes om Srjrsbyttet som de
bedst kunde, og haabede sandsynligviis ogsaa selv tllsidst at gaa af med
den egentlige Fordrel, hvis Sejrhcrrcrne kom op at strides. Men Sven
vilde ikke indlade sig paa el smi voveligt Foretagende. leg staar", sag
de han. «saa langt tilbage for gamle Knut i Magt og Anseelse, at det
neppe er mere end saa at jeg kan beholde Danmarks Nige for Nordmcrn
dene, medens han derimod arvede Tanmark, indtog England med Vaaben
magt, skjont ikke uden stor Fare, og erhvervede Norge udrn Sverdslag.
Jeg vil deller handle som min svage Stilling tilsiger mig. end efterligne
Knuls Stordaad". Nu vel", svarede Tostig. vore Frcrnder gjorr
sig til vore Fiender, skulle ogsaa deres Fiender blive mig i Frcrnders
Sted" l). Han forlod Sven i Vrede, og drog til Norge, hvor han op
ssgte Kong Harald Haardraade. der rndnu opholdl sig i Viken, og frem
l) Harald Haardraades Saga Cap. 112, Snorre Cap. 81, Fagrstinua Cap.
198, Morkinstinna s«I. 18. ». Denne sidste er ovenfor iscer fulgt ved Frem:
stillingen af Svens og Tostigs Samtale. Villjam af Aquit. siger i Kort-
het», at Sven nok lovede Villjims Gesandter Troskab (s,<lem), men at han
dog tilsidst viste sig som en Ven af hans Uvenner. Dette svarer temmelig
noje til Tostigs Udraab: vore Frcrnder gjsre sig til vere Fiender"; kun
med den Forskjel. at Sven ifolge Villjam af Aquit. gav Gesandterne selv
gode Ord, og kun siden i Gjerningen viste sig fiendtlig stemt mod Villjam.
Men da Tostig og Villjam neppe tiere saaes, kan man temmelig godt forklare
sig at Nordmannerne ikke fik nsjagtig Beretning om hans A3rendes Udfald.
Og desuden viste jo Sven sig virkelig i Fsrstningen venligt stemt mod Tostig,
idet han tilbod ham larldsmme i Danmark. I hine Tider, hvor Skrive-
kunsten ej var almindelig udbredt, hvor Rejserne vare langvarige, og hvor
der hverken gaves Postforbindelser eller Aviser, kunde Beretninger om Ge«
sandtskaber og deres Udfald, saa vel som andre vigtige Statsbegivenheder,
umuligt blive saa hurtige, fuldstcrndige og indbyrdes overeensstemmende, som
vi nu omstunder ere vante til. Fra det Vjeblik, Tostig havde sorladt Nord-
mandie, har Villjam sikkert ikke hsrt noget fra ham, fsrend han kom tilbage fra
Norge og atter viste sig ide engelske Farvande. Af samme Grund kan det ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
