Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Harald paa Orknserne.
lend stille et betydeligt Antal Hjelpetropper, ej alene fra deres larldsm
me, mm og, som det synes, og hvad der i sig selv er rimeligt, fra de un
der dem lydende Syderoer, thi vi erfare af den manske Kronike, at Gud
rod med Tilnavn Crovan, der siden satte sig i Besiddelse af Oen Man
og Syderoerne, og hvis Fader, Harald svarte, synes at have vceret en
Son af den i Aaret 989 faldne syderoiske Konge Gudred Haraldsson,
deeltog i Toget ’). Paal og Erlend maatte srlv folge med, — om det
var med deres gode Vilje eller fordi Harald derved vilde sikre sig deres
Troskab, siges ikke Der tales ogsaa om at m irsk Konge skal have
underststtet Tostig eller rettere Harald Haardraade: muligviis sigtes der
til en af de norske Konger paa Irland, skjont ina/n af disse i de irske
Aarbsger omtala som Deeltager i Krigen. Ved al denne Tilvcext for
sgedes Haralds Flaade indtil et Antal af 300 eller maaskee 360 Skive,
og Hccren rimeligviis til omkring 30000 Mand Harald lod Dron
l) Om Harald svarte og Gudred Haraldsson, se ovf. I. 2. Side 201. Den
manfle Kreniste forteller, at Gudred Crovan, Son af Harald svarte fra
Ysland" efter Slaget ved Stanford Bro flygtede til Gudrod Sigtryggsssn,
Kongen af Man, og fandt en venskabelig Modtagelse hos ham. Siden heder
det, at Gudred Crovan efter Gudred Sigtryggssens Dsd udrustede Flaade
efter Flaade, angreb Man og tilsidst erobrede det; han maa attsaa have haft
and«e Besiddelser i Nærheden. Da det nu fortottles at han dsde paa Den
Yle" d. e. Isla eller 11, en af de sydligste og sterste af Sydrserne, skulde
man ncermcst stutte, at der ved Ysland" ovenfor netop forstaaes Ven Isla,
hvor han saaledes har haft sit egentlige Hjem og Tilhold, og hvor han har
hersket under Orkne-larlernes Lenehejhed.
°) Morkinskinna s«l. 18. b. ncevner kun Erlend og udtrykker sig, vistnok ung-
tigt, som om han allerede fra Norge havde fulgt Harald, og spaaede ilde
om Toget. Fagrfkinna Cap. 202 ncrvner derimod, ligesom de engelske An-
naler, alene Paal.
2) Mag. Adam, som er den, der meddeler denne Underretning, udtrykker sig saa-
ledes: Tostig medbragte til sin Understøttelse Nordmandenes Konge
Harald og Skoternes Konge; han blev selv, tilligemed Irlands Konge og
Harald, samt den hele H<?r, drccbt af Anglernes Konge (111. 5l)". Da Mag.
Adam, som vi tidligere have seet, kalder Irlands Indbyggere Skoter, er
det tydeligt nok, at den Irlands Konge", som faldt, er den samme som den
nys. forud ncrvnte Skoternes Konge. Hvis man her stulde vove en Gis-
nmg, kunde det verre den, at den faldne irske Konge var den samme Ivar
Haraldsson, som omkring 1046 blev forjagen fra Dublin af Margad eller
Eachmargach (se ovf. S. 171), og at han maastee har voeret en Broder af
Gudred Crovan.
«) Skibenes Antal angives i Okron. B«x., der her maa ansees for paalideligst,
og saa godt som samtidig, til 300 (360) i men ellers yderst forskjelligt, lige
fra henimod 1000, som Marianus Scotus o. si. siger, og 500 (Simon af
Durham) til 200 (Ingulf). At hans Flaade, dei ved Udsejlmgen fra Norge
udgjorde 240 Skibe, ved Forsterkninger fra Orkns o. f. v. vorede til 360, er i sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
