Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Harald Haardraade.
Harald Godwinesson, der havde gjort Holdt for at oppebie de bagerste
i sin Herr, saa det ogsaa, og spurgte nogle Nordmcrnd, der befandt sig i
hans Herr, hvo den hsje Mand i blaa Kjortel og mrd den fagre Hjelm
var. som just faldt af Hesten. Te sagde at det var Kongen selv. Han
er en stor og drabelig Mand", sagde Harald, men med hans Lykke
lader det nu til at virre forbi".
Strax ester kom tyve Ryttere, saa vel selv som deres Heste ifsrte
Brynjer, ridende frem fra den engelske Herr mod Nordmcrndenes Fylk
ing, og en af dem spurgte om Tostig Jarl var tilstede. Drt er ikke
at dslge for, at I kunne finde ham her", svarede han selv. Vi bringe",
sagde den engelske Stridsmand, den Hilsen fra din Broder Harald, at
han tilbyder dig Grid og Northumberland, ja han er ikke engang uvillig
til at indrsmme dig Tredjedelen af sit Rige, naar han ej paa anden Be
tingelse kan vinde dit Venskab". «Tette", svarcde Tostig, er rigtignok et
andet Tilbud end den Forhaanelse og Ufred, man bsd mig ifjor Hest;
havde man da budet mig det samme, vilde mangen En verre i Live, som
nu er dsd, og med den engelske Konges Vcrlde stod det da bedre til.
Men satt nu at ,eg modtager dette Tilbud, hvad byder da min Broder
Norges Konge?" «Han har", svarede den anden .ladet sig forlyde med,
hvor stort Stukke af England han vilde unde Kong Harald Sigurdsson; det
er 7Fods Num, og saa meget mere som ban er hojere end de fleste andre".
Hvis saa er", sagde Tostig, da rider kun tilbage og beder Kong Har
ald bcgynde Slaget. Nordmcrndene skal ikke kunne sige, at Tostig
Jarl lod Norges Konge i Stikken og slog sig til hans Fiender,
da han skulde stride om Englands Krone; med hinanden ville vi enten do
med Mre eller vinde England med Sejr". Da vrndte Rytterne tilbage
til den engelske Herr. Kong Harald spurgte Tostig, hvo hiin Ordfsrer
var, hvis Tale hsrtes saa grant. «Det var min Broder, Harald God
winesson selv", svaredr Tostig. Det sik vi altfor seent at vide", sagde
Kongen. thi han var kommen vore Rcrkkcr saa ncrr, at han ej skulde
kinstinna og Snorre, saa vel som Fagrskinna. Thjodrek Munk lader der-
imot» Harald udbryde ved Faldet: ,, sjelden varsler et saadant Tegn om
Sejren". Omtrent det samme Udsagn lcrgges ham og i Munden i
Eap. 36. Men da de svrige, paalideligere Sagaer udtrykkeligt anfsre hiin
ovenfor meddeelte Utring, og Harald derhos maa antages at have besiddet
alt for megen Klogskab og Aandsnarvcrrelse til at det er rimeligt, at han
skulde have kunnet glemme sig i den Grad, at han tillot, sig et uoverlagt Ud-
raab, der kunde fylde hans Omgivelser med maa man formode, at de
ulykkespaaende Ord i den Saga, Thjodrek Munk og Kompilator
fulgte, have vceret lagte i Munden paa Harald Godwinesssn, der ogsaa i de
«vrige Sagaer siger noget saadant, og at Ordene siden ved en let tcenkelig
Misforstaaelse er? henfsrte til Harald Haardraade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
