- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
333

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

333
Slag ved Stanford Bro.
have kunnet melde vore Mcends Fald". Vistnok", svarede Tostig.Mr det
uforsigtigt af en Hovding som han, at vove sig saa langt frem, og jeg
stjonnede meget vel, at dtt kunde skee som I sige, men jeg frygtede for
at Sammenligningen mellem hans Fcrrd og min da vilde falde alt for meget
ud lil min Skade, naar nemlig han kom for at byde mig Grid og stort Herre
domme, men jeg blev hans Banemand ved at udpege ham. Tette undlod
jeg derfor, og jeg vil heller lide Doden for min Broders Haand, end
paa stig Maade volde hans Dod". Harald svarede intet, men bemerkede
kun til sine Mcrnd: denne Mand var liden af Vart. mm stod kjekt
i sine Stigbojler" Derpaa gik han md i Skjoldborgen, idet han kvad’.
Frem vil vi gange
i Fylkingen
Hjelme blinke,
men Brynjen mangler;
vort Skrud nu ligger
i Skibene nede.
brynjelese
under blaa Egge;
,3enne Vise", sagde han strar efter. er slrt digtet, og jeg skal kvade en
anden og bedre" : han kvad ogsaa virkelig paa staaende Fod en anden i det
scedvanlige kunstigere Versemaal, hvori han i sit og sineMcrnds Navn for
sikrede, at de ej skulde krybe i Skjul bag Skjoldet for Vaabenbrag, og
sagde at han allerede forlcrngst bavde gjort det Loste, at bare Hovedet
hojt i Sverdgnyet. Thjodolf Skald, der her, som sadvanligt, var til
stede, kvad et Vers, hvori han lovede rj at ville ftrlade Kongens haabe
fulde Sonner, om endog Kongen selv faldt. Den eneste af Kongens
narmeste Omgivelser, sum ikke ganske manglede Rustning, var Islandin
gen, Brand Gunnsteinsssn : han havde en saakaldet Brynstakk, og tilbod
Kongen den. men han vilde ikke tåge imod den. ..Du er en brav Dreng",
sagde han. ,MN behold kun selv din Brynstakk" -).
Slaget degyndte med et Angreb af Harald Godwinesssns Ryttere der
dog intet lunde udrette mod Nordmanenes tcet fluttrde, ved Skjoldene og de
fremstrakte Spyd dcekkede, Rakker. De rede rundt omkring Kredsen, og
Me paa alle Kanter at faa den brudt, men overalt modte de Spydod-
’) Denne Beretning findes kun i vore Sagaer, Harald Haardraades Saga
Cap. 118, Snorre Cap. 94, Fagrstinna Cap. 206.
2) Ljosvetningasaga Cap. 31. En Brynstakk maa have varet en Stakk" eller
et Slags Skisrt af Brynjevav (d. e. smaa Jernringe, indbyrdes sammen-
fsjede), som ej beda-kkede Arme og Skuldre, men kun bandtes om Livet, og
hang ned om Hofterne.
’) Det er merkeligt nok, at alle vore Sagaer ere enige i at navne Mytteriet
som den fornemste Dccl af Harald Godwinesssns Hcer, uagtet Bromton
(Twysden S. 945) udtrykkeligt siger at det ej var Anglernes Skik at kcrmpe
til Hest. Men det er tydeligt nok, at Rytteriet netop udgjordes af de saakaldte,
fornemmelig danske, Thingmcend eller Lejetropper, hvorom der forhen er talt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free