Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Harald Haardraade.
Grav i Galicien i det nordvestlige Spåmen, eller, som Stedet eftrr ham er
kaldet, Santjago de Compostella Vi have allende i det foregaaende
seet flere Exempler paa siige Pilegrimsrejstr, saa vel fra Norge, som fra
Island, og det endog strax ester Christendommens Indforllse, f. Ex.
Floses og Kaares, Einar Thambarskelves, Sighvat Skalds. Naar alle
rede saa mange af de fornemste M<rnd i Norden n<rvms blandt Pi
legrimenes Tal, kan man verre forvisset om, at deres Antal blandt de
lavere Klasser maa have varet meget storl. Dette viser sig ogsaa i det
mindste for Danernrs Vedkommende deraf, at allerede Kong Knut paa sin
Rejse, som vi have seet, traf Foranstaltninger til Sikkerhet» og Fred for
alle de af hans Undersaatter, der droge gjennem Alprpassene til Italien,
og at han oprettede Hospitier for dem Node nu end Nordmcrndene,
ester Oplssningen af Forbindelsen mellem Danmark og Norge, ikke i Al
mindelighed godt af disse Foranstaltninger ’), saa undlode de dog vist ikke
derfor, lige fuldt at forelage hyppige Pilegrimsreiser, iscrrdelcshed da
saadanne meget ofte paalagdes som Psnitens for gejstlige Forseelser, og
kun de Rigere vare istand til at kjvbe sig Aflad derfra, medens derimod
Rejsen netop foretoges af de Fattigste. Paa den hele Rejse skulde man desuden
undvcere alle Bekvemmeligheter, og vandre frem barfodet, i en simpel, om Hd
myghed vidnende Dragt; det var heller ikke nogen Skam at vetle, naar
man rejste i et saa rosvcrrdigt Ojemed, og iscer kunde man fordre Fsde og
Pleje i de Klostre og svrige gejstlige Stiftelser, man kom forbi; ja paa
de meest befarede Pilegrimsveje havde Klostrene endog, for at drres Nolig
hed ej skulde forstyrres ved alt for hyppige Vessg, oprettet Herbergesteder
eller Hospitier til syge eller afkrcrftede Pilrgrimes Optagelse og Pleje.
») See herom isar Werlauffs indholdsrige Afhandling ’.om de gamle Nordboers
Bekjendtstab ved den pyrenaeiste Halvs", i Annaler for Nordisk Oldkyndighed
og Historie, 1836. S. 18—62. Galicien kaldtes af vore Forfcrdre efter St.
lago lakobsland og Hyppigheden af Rejserne derhen, i det mindste fra Dan-
mark, sees deraf at de Muslingskaller, hvoraf Pilegrimene betjente sig til
at drikke og som de havde befcrstede paa deres brede Kraver, i den danske
heraldiske Terminologi kaldes Ibskaller" d. e. lakobs-Skaller. Om den
danske Hovding, der efter et Krigstog til Galicien (maaskee i Folge med
Robert den Friser, senere Greve i Flandern) kaldtes Galize-Ulf, er forhen talt.
’) Det vil vel her kun sige, at han til de allerede bestaaende Hospitier (se ne-
denfor) legerede Pengesummer for at de sarskilt skulde sorge for danske Pi-
legrime.
) Der gjordes dog vel i Üblandet ikke synderlig Forskjel mellem dem, der horte
til den saakaldte danske Tunge". Audun Isla-nding var, som vi have seet,
i Folge med Pilegrime fra Danmark, men han stod rigtignok under Kong
Svens scerstilte Beskyttelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
