Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
Pile^imsrejser.
Vlandt de Klostre, hvis Hospitier saaledrs fornemmelig synes at have vcr
ret beføgte af nordiske Pilcgrime, Par det rige Abbedi paa Aen Reichenau
CAugia dives) i SBobenfuen; et dette Kloster tilhsrende Nekrologium, eller
Fortegnelse over de Personer, hvis Dodsdag eller, som vore Forfcedre
falbte bet, Aartid, det hejtideligholdt ved scrrskilte Sjcrlemesser, er os
opbevavet. og indrlMder henved 400 nordiske Navne, af hvilke enkelte ojen
synligt vise sig at vcrre danske, men andre igjen lige saa bestemt ikke-dansse,
t>H enkelte udtrykkeligt hensores til Island’). Den sydlige Beliggenhed
af be Steder, der bessgtes, gav Andledning til, at vore Forfcedre, naar de
talte om Pilrgrimsrejsrr, scrdvanligviis brugte Udtrykket at gaa syd"
(ganga su^r), 00, Rejsen selv kaldtes suSrganga 2). Sit Rom tog man
scrdvanligviis Vejen enten over Danmark, Saxland, Rhinegnene og de
helvetiske eller tyrolske Alpepasse. eller over Flandern. Frankrige, Burgund
ogPiemont^ hiin kaldtes den sstre, denne den vestre Vej’). Den sidste fulgte
man vel og ttlbeetø, naar man skulde beføle St. lago i Galicien 4). Uag^
tet nu Rejser egentlig fun foietoges i et fromt Ojemed. siaar bet dog
ikke Fejl at mange, mere verdsligsindrde Pilegrime benyttede Lejligheden
til at knytte Handelsforbindelser, og maaskee underhaanden at indkjsbe
Kostbarheder fra Syden, som de siden bragte til Hjemmet, enten til eget
Vrug, eller til Salg. Under alle Dmftæntiu^eber maa de have tøjembragt
en rig Skat af Erfaring og Erindringer om Sydens hsjere Kultur, der
ikke kunde andet end bcrre Frugter i Norden. Paavirkningen af frem
mede Landes Kultur tiltog. da St. Olafs Helligdom i Throndhjem blev
berømt i Üblandet og hyppigt besogt af fremmede Pilegrime. Dette var
allerede Tilfcrldet, da Mag. Adam strev ftt Nerk, kun faa Aar efter Har
alds Dsd. V.’d St. Olafs Grav" siger han. .Metter Herren lige
til ben Dag i Dag underbare Helbredelser, saa at de der haabe at
faa Hjelp af hans Fortjenester, stramme derhen fra fjerne Egne.
’) Se Antiqvarist Tidsskrift for 1849, S. 69, M. Ivfr. Mones Anzeiger,
IV. 97—99. Ifslge denne stulle Optegnelserne ikke naa lcrnger end til Begyn-
delsen af det Ilte Aarhundrede, hvilket rigtignok for de norske Navnes Ved-
kommende synes noget problematisk, deels fordi det ej er rimeligt at allerede
da saa mange christne Nordboer, iscrr fra Island, skulde have bessgt Stedet,
deels fordi den tydeliat iojnefaldende Forstjel mellem norfle og danste Navn-
former, som l>Bcetlile« (^gketM) og eskel" (.^skell) vidner om et yngre
Sprogstadium.
2) Benevnelsen pl>!m«r3>" synes udelukkende at verre anvendte om dem, der
bessgte Palcestina, se rainm. «ussul VI. 462. VII. 199. IX. 417.
’1 Se Njaals Saga Cap. 159, 160, jvfr. ovenfor I. 2. S, 439. I Werlauffs
l^mbolN beskrives nojagtigl den ostlige Vej.
4) En gammel Ss-Route fra Ribe saavel til Compostella, som videre gjennem
Narvese" (ne»rweBN, Njsrvasund) til Palcestina er meddeelt i Schol. 96 til
Mag. Adam IV. I.
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
