Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Olaf Haraldsson (Kyrre).
Lider af Skaka-Fjeld. Ved Solens Opgang fylkede Manboerne deres Herr,
og angrebe ham med stor Heftighed, men bleve under Kampen anfaldne i
Ryggen af hine trehundrede Mcrnd : dervcd maatte de vige og bleve drevne
paa Flugt. Da de ingen Udsigt ejnede til at slippe vel derfra , eftrrsoui
Floden stod md i Ramsaa, og Fienderne truede dem fra den anden Kant,
bade de, med bedrsvelige Raab, Gudrsd om Naade. Denne, der ynkedes
over dem, iscer da han havde boet saa lcenge iblandt dem. gav sin Herr
Befaling til at ophere med Forfelgelsen. Dagen efter gav han sine
Krigere Valget, om de vilde dele Man imellem sig og boscrtte sig der.
eller heller Plyndre alt Lssere som fandtrs der, og vende tilbage til deres
Hjem. De valgte det fidste, dog bleve nogle tilbage hos ham, mellem
hvilke han uddeeltc den sydlige Dccl af Oen; de tiloversblevne af Man
boerne fik derimod beholde den nordlige, dog begge Tele saaledes at ingen
skulde besidde noget som helst Stykke Land med Odelsret, hvorfor ogsaa den
hele O sidenrfter har tilhsrt Kongen alene, og alle Indtcrgter deraf ene
tilfaldtham^). Den samme Gudrod undrrkastede sig ogsaa Dublin og en
stor Dccl af Lemster. Og Skoterne tcrmmede han saaledes, at ingen, der
byggede et Skib eller en Baad, vovede at slåa tre lernssm deri. Han
herstede i sexlen Aar, og dode paa Oen 11, efterladende tre Ssnner, Lag
mand, Harald og Olaf." Her fremtrcrder Gudrod aabenbart som en
Heros, til hvilken Folkesagnet paa Oen hcnfsrte dens fornemste historiske
Minder, og hvis Navn det rimeligviis satte i Forbindelse med Begiven
heder, crlore end denne Tidsalder, hvori han skulde verre fremtraadt.
Navnlig synes dette at maatte gjelde om Odelsrettens Inddragning, der
nærmest horer hjemme i Erobrings- og Kolomsations-Tiden, eller det 9de
Aarhundrede, og derfor vistnok er at henfore, ikke til den Gudrsd, der her
skede i det 11te Aarhundredes anden Halvdeel. men til en celdre Gudrsd,
af hvilket Navn vi i det mindste have stet een tidligere Konge paa Man ’).
Maastee ogsaa at det er en aeldre Kong Gudrod, hvem Tilnavnet Crovan egentlig
tilkommer. Hermed er det imidlertid ikke sagt, at alt, hvad der ovenfor berettes
om Gudrsd, er fabelagtigt. De egentlige HovedbegMnheder synes at
’) Disse kaldes i cliion. )I»nnile inBull»ni" i Modscrtning til zi»nnen«es.
In«uI»ni« maa her enten betyde ..Beboerne af Verne’’ (d. e. Syderserne)
i Almindelighed, eller og, hvad der maastee er rigtigst, Beboerne af Il>’
eller ,,lsla".
«) I Originalen staar der vistnok ikke udtrykkeligt Odelsret", kun ,^us keie^i-
t»rium", men at detter den, som menes, bliver dog aldeles tydeligt ved Sam-
menligning med hvad der berettes om Harald Haarfagre, Torv-Einar
og Thorgist. Se ovenfor I. l. S. 440, 467, 516.
’) F. Er. den oven omtalte, i Aaret 989 faldne Gudrsd Haraldsson, se I. 2.
S. 2NI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
