Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
Gudrsd Haraldsssn paa Man og i Dublin.
vcere historiske. At der ved den her angidne Tid virkelig herskede en Konge
paa Man ved Navn Gudrsd, som efterlod en Ssn ved Navn Lagmand.
bekrceftes i vore Sagaer As de irske Annaler erfare vi ligeledes, at
rfterat Diarmid Mac Mcrlnambo. Konge as Lemster, i Aaret 1052 havde
fordrevet den ovenfor omtalte dublinske Konge Margad lEachmargach)
Nagnvaldsssn, beherskedes Nordmcrndcne i Dublin en Tidlang saavel af ham,
som af hans Ssn Murchad, om hvem der fortcrlles, at han i Aarct 1060 gjorde
et Tog til Man, overvandt Ragnvalds Ssn (hans Navn ncrvnes ikke), og
tvang Den til at betale Skat-); men efterat Murchad var dsd fsr Fa
deren 1070, og denne selv var falden i et Slag 1l)72 , fremstaar som
Konge i Dublin en Gudrsd, Ssnnessn af Ragnvald, og efter dennes Ded
W75 en anden Gudrsd, som her fsrer Tilnavnet Meranagh, og som
herskede indtil 1094, da han blev fordreven af Muirkertach, Kongen af
Munster, og dsde Aaret efter af Pest^). Da denne Gudrsd Meranagh
udtrykkelig kaldes Herre over de Fremmede i Dublin og Oerne", er der
ingen Tvivl om, at han er den manske Krsnikes Gudrsd Crovan; og
hans Formand Gudrsd, Ragnvalds Ssnnesen, kan neppe have vcrret no
gen anden end hiin Gudrsd Sigtryggsssn , Konge paa Man, hos hvem
han fandt en gjestfri Modtagelse, og hvis Ssn Fingall han siden skal have
stsdt fra Tronen. Man maa ligeledes formode, at denne Gudrsd Sig
tryggsssn har vcrrtt en Broderssn af den fordrevne Margad, og at han
og hans Frcrnder en Tidlang have fort en uheldig Krig med Diarmid
og Murchad, der endog gjorde sig Man skatstyldigt. indtil han endelig be
nyttede sig af Diarmids Fald til ej alene at afkaste Aaget, men ogsaa at
’) Magnus Barfods Saga Cap. 2.
2) De 4 Mestres Annaler.
’) Tighernach, Ulster-Annalerne.
4) De 4 Mestres Annaler. Ulster-Annalerne. Der siges ikke, naar den aldre,
i 1075 afdsde, Gudred blev Konge i Dublin, men vi erfare af et Brev, han
i Aaret 1074 sirev til Erkebiskop Landfrank med den til Bistop i Dublin
efter Duncans Dsd udvalgte Gillepatrik, for at anbefale ham til at erholde
Consecration, saavel som af Landfranks samme Aar med Gillepatrik efter Ind-
vielsen tilbagesendte Svarstrivelse (Lai-uni, Kl. S. 641), at Gudrsd
allerede da herffede i Dublin. Det sandsynlige er derfor, at han benyttede
sig af Forvirringen efter Diarmids Fald til at scrtte sig i Besiddelse af denne
Stad. Landfrank kalder ham siet hen i-ex Nibernile. Gudrsd Crovans,
eller Meranaghs, Erhvervelse af Herredsmmet over Man maa, naar han, som
den mansie Krsnike angiver, herstede i I6Aar, falde omkring 1079 eller 1078, tre
eller fire Aar efter Gudrsd Sigtryggsssns Det», og dette passer saa godt med,
hvad Krsniken for ovrigt beretter om de tre Tog, som han, vistnok i lige saa
mange Sommere, gjorde til Man, fsrend han erobrede Den, at man ej kan
vetvivle Rigtigheden deraf. Det vil ogsaa nedenfor vise sig, at de her ncevnte
Aarstal ganfle passe med den svrige Tidsregning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
