Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Olaf Haraldsson (Kyrre).
omtalte Biskop Bernhard, der efter sin Tilbakekomst fra Island blev
Biskop i Sclls, og som synes at verre dsd under Kong Olafs Regjerings
tid ’I, havde til Eflermand en Biskop Magne, hvis Navn i det mindste
ikke har nogen fremmed Klang, og at han beklcrdle Embedet indtil langt
md i det folgende Aarbundrede 2). Som Bistop i Viken ncrvner Mag.
Adam endnu paa den Tid, han skrev sit Verk, den af Erkebiskop Adalbert
indviede Aasgaut; hans Efterfslger, Thorolf, var rimeligviis den samme,
jom Adalbert tidligere havde indviet til Biskop paa Orklw, men som af
Grunde, der nu ikke kjendcs, har virret hindret fra at tiltrade denne Bi-.
skopsstol^); den tndie i Rcrkken fra ham, Kol Thorkellsssn, hvis Embrds
tid dog neppe falder forend efter Kong Olafs Tod, og i det paafolgende
Aarhundrede, var Islccnding, en Frcende og Discipel af Biskop Isleif^);
mellem Thorolf og ham ncrvnes tyende, om hvilke man for ovrigt intet
veed, Aaslak og Gerhard: den sidste synrs at have vcrret en Tydsker, og
kun med Hensyn til Aaslak er det uvist, om hau var norsk eller dansk af
Fedsel^). I Throndhjem ncevnes, efter den forhen omtalte Sigurd
Munk fra Glastonbury i England — der sandsynligviis ogsaa var Harald
Haardraades og Olafs Hirdbiskop og som endnu levede da Mag. Adam
skrev — en Biskop vrd Navn Adalbert, der eftrr Navnet at domme var
tydsk, og maaskee endog var den samme som den, Erkebiskop Adalbert tid
ligere havde indviet og afftndt til Norden Man maa derhos nersten
formode, at Olaf har sendt Mcrnd lige til Norn, for at oplcrres til Pre
ster under Pavens egen Opsigt. I det mindste opfordrer Gregor ham
dertil i det tidligere omtalte Brev, som han i Aaret 1078 skrev til Olaf,
og som tillige vidner om den gode Forstaaelse, der herskede mellem dem.
Ken se Saro S. 559, Han syiies tidligere at have vcrret Lendermand eller
SyLselmand, eftersom Saro siger at han var ex piVfectur» «6 s»cer<lutium
ll»n8l3tu8. Han dode paa en Valfart til Jerusalem.
») Da Bernhard allerede maa have vcrret en Mand i sine modnere Aar ved sin
Ankomst til Norge under Magnus den gode (ved 1042, se ovenfor S. 186),
kan han neppe v«re fsd senere end ved 1010, og hans Dsd maa derfor i
det seneste falde omkring 1090.
2) Se Sigurd lorsalafares Saga, hos Snorre, Cap. 39
’) Se ovenfor S. 217.
") Landnaama, V. 12; jvfr. Hungrvaka Cap. 2.
») Se Bispercekkerne, meddeelte i Norsk Tidsskrift, V. S. 41—44.
«) Se ovenfor S. 193, 194.
’) Maaskee Sigurd saaledes kan have vceret den Bistop, der fulgte med Harald
Haardraade paa hans Tog til England, se ovenfor S. 323. Som forhen-
værende Munk i Glastonbury og saaledes kjendt i England kunde han vcere
Kongen til megen Nytte.
>) Se ovenfor S. 212.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
