Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Olaf Haraldsson (Kyrre).
Anvendelse har sandsynligviis givet den Navnet medens den
dog. som vi have seet, ikke var tilstrekkelig til at give Viskoppen den offi
cielle Titel af Bergens Biskop, eller med andre Ord at betegne Oprettel
sen af en fast Biskopsstol i Bergen, saa lcrnge endnu den virkelige Ka
thedralkirke ikke var fcerdig, og St. Sunnivas Helligdom hvilede i Sells.
Vi ville i det ftlgrnde ste, at Kirken ej fuldforles, og at Helligdommens
Flytning ej fandt Sted, fsrend ester at Norges Kirkeforfatning allerede
var fuldstcrndigt organiseret, saaledes som den vedblev at vcere lige til Ne
formationen, og altiaa efter at en fast Biskopsstul allerede gjennem en lang
Aarrcrtte faktisk havde bestaaet i Vergen, ligesom man ogsaa i sedvanlig
Tale forlengst havde ophsrt at kalde Bernhards nærmeste Efterfolgere
Biskopper i Srllo, men kun kaldte dem Biskopper i Bergen! en Vencev
nelse, som ogsaa vi for storre Tydeligheds Skyld ville anvende.
Det er charakteristisk nok for dette Kirke-Anlcrg i Olafs Stad, sam
menlignet med hans Forgcengeres Kirke-Anlcrg i Oslo, Sarpsborg og Nidaros,
at medens der ved disse — i Nidaros og Sarpsborg vide vi i det mindste med
Vished at det var Tilfceldet, og hvad Oslo angaar er det i hoj Grad
sandsynligt — kun var Tale om en kongelig Kirke, der stod i Forbindelse
med Kungsgaarden og medens Opfsrelsen af disse synes at have vce
ret det fsrste og vigtigste Foretagende ved By-Anlcrgget, lader det derimod
til, at Olaf, da han anlagde Bergen, forst og fremst har tenkt paa at
skaffe Byen en Sogne-Kirke og Biskopperne en Kathedralkirke, medens
der ikke engang er Tale om nogen Kongsgaaro og kongelig Kirke i Sta
den forrnd i hans Ssnnessns Tid ’). Vel kan det verre muligt, at alrne
Mangel paa Tid eller Midler har hindret ham fra ogsaa at lade Byg
ninger, som de fidsl nevnte, opftre; men merkeligt er det dog lige fuldt, at
han ikke, sum hans Forgcrngerr, aller forst tcrnkte paa at faa dem istand.
Dette kan man neppe forklare anderledes end af hans oprigtige Fromhet»
og Neligissitet, der bragte ham til at underordne sine egne Interesser for
Kirkens.
Til Oslo synes Olafs Kirkebygnings-Virksomhed ikke at have strakt
’) Se ovenfor S. 202. Her er det med saa megen Vished, som Omstandig-
hederne tillade, ssgt godtgjort, at Harald Haardraades forste Anlceg i Oslo
var Kongsgaarden med Mariekirken. I Borg lod St. Olaf ligeledes aller
fsrst bygge Kol>gsgaard med Mariekirke; de tidligere kongelige Bygnings-
foretagender i Nidaros vare ligeledes altid Kongsgaard med Kirke; fsrst
Olaf Tryggvesssns oa. St, Olafs Kongsgaard med Klemenskirken, siden
Magnus den godes (ufuldfsrte) Kongsgaard med Olafskirken, og endelig
Harald Haardraades Kongsgaard med Mariekirken. Se ovenfor S. 205.
°) Se nedenfor, jofr. Magnus Barfods Ssnners Saga, Cap. 16. Snorre
Cap. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
