Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Maadehold i Religionswer.
sig. Uagtet man rigtignok ikke veed, naar Oslos Kathedralkirke, den be
kjendtc St. Hallvards-Kirke, blev grundlagt, synes det dog, som om Olaf
ej har hast noget med den at bestille, thi ellers vilde Sagaen lige sta
vel have ncrvnt noget derom, som om hans Foretagender i Bergen. En
anden Sag er, at han rimeligviis har hast i Sinde, hvis Tid og Evnet
tillode det, ogsaa at treffe de samme kirkelige Foranstaltninger i Oslo, som
i de to andre Stcrder; men da han nu ikke engang i Bergen kunde rcrkke at
faa Kathedralkirken istand, kan han endnu mindre have formaaet at vaabegpnde et
lignende storartet Foretagende i Oslo, men maa have overladt dette til sine
Efterfolgere. Derfor finde vi ogsaa Biskopprn i Oslo endnu kaldet ,,Biskop
i Viken" under hans Sennesonners Regjering ’). Ncerheden af Fylkes
kirken paa Aker gjorde maaskee ogsaa Savnet af en egen Kirke for Oslo
ved Siden af den kongelige Kirke mindre folelig. Bed de ovrige Buer i
Viken, hvor Biskoppen maaskee skifteviis, indtil Kathedralkirkens Opforelse,
har residert, nemlig Kongehelle, Sarpsborg og Tunsberg, var der lige
lrdes Fulkeskirkrr lige i Ncrrheden, nemlig Dtterby, Tune og Scrms
Kirker
Men uagtet denne oprigtige Interesse som Olaf viste for Kirken og
dens Anliggender, og uagtet det umiskjendeligt var hans Hensigt, at bringe
den norste Kirke i saa inderlig Forbindelse med den romerske Moderkirke
som muligt, gik han dog ikke saa vidt, som hans Ven og Svoger, Kong
Knut i Danmark, der ved sine Bestrebelser for at gjore Gejstligheden til
den fsrste Stand i Landet, og for at ordne Kirkeforfatningen i sit Rige
efter det strengeste Hierarchis Fordringer, ej alene gjorde sig selv forhadt,
trods sine mange store Fortjenester af Landsstyrelsen, men ogsaa svwkkede
Kongemagten selv mere end tilberligt. Vore Sagaer berette vistnok saa
lidet om Olafs Regjeringsforetagender, at vi ej med fuldkommen Bestemt
hed kunne paastaa, at han ikke gjorde lignende Forsog. Men saa meget
vide vi, at uagtet Tiende-Afgiften paa denne Tid indfsrtes i Danmark, ja
endog, kun tre eller fire Aar efter Olafs Dod, paa Island blev den ikke ind
fsrt i Norge ftrend under Olafs Ssnnessnners Regjerings); at Gejst
ligheden, langt fra at verre den fsrste Stand, endnu ikke engang kunde
siges at danne nogen egentlig Stand i Landet; at Forbudet mod Pre
sternes Giftermaal hverken under Olafs eller de selgende Kongers Regje
ring nogenfinde blev gjennemfsrt, og at der, da der saaledes cj hos os
’) Nemlig den ovenfor naevnte Kol, Isleifs Discipel, der maa have levet I i 10,
og dog stedse endnu kaldes Biskop i Viken.
2) Se ovenfor I. 2. S. 636, 637.
3) Nemlig ved Bistop Gissurs SSejlrcebelfer, 1097, se nedenfor.
<) Herom se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
