Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
Magnus’s fsrste Vesterhavstog.
I Skotland var Kong Mcrlkolm, neppeßUger efter Olaf Kyrres Dod,
falden paa et Tog til Northumberland, ved Belejringen af Alnwick (13
Nov. 1093); hans crldste Sen med Margrete. Edward, dede tre Dage
efter af et Såar, han ved samme Lejlighrd havde faaet, og Dronningen
dode af Sovg over sin Mands Fald, dm selgende Tag (16de Nov).
T>lt Parti i Skotland, der var misfornsjet med den Indflydelse, Ang
lerne havde udovet under Mcrltolm, ophojede nu hans Broder, Donald
Da yl nu derhos af hvad der ovenfor er ncevnt om Lagmand og Gudrsd
erfare at ogsaa vore Sagaer antyde Maynus’s Tilstedevcrrelse i Vesten fsr
1095, bliver det nsdvendigt at antage, at Magnus har gjort et saadant Tog
omkring 1094, men at Sagaerne have forbigaaet det, og henfsrr enkelte af
de Begivenheder, som da forefaldt, til Toget 1098, som var langt vlgtigere,
medens hiint aabenbart kun var et i sig selv temmelig übetydeligt Herjetog,
maastee kun foretaget med de 7 Langstibe, af hvilke vi siden finde Magnus
i Besiddelse under hans Ophold i Throndhjem. Da Fordun eller hans Kilde
Thorgaut, som her maatte synes nogenledes paalidelig, siger at Donald, under-
stettet afNorges Konge, kom til Edinburgh og beleirede den, medens Dronningens
Liig endnu laa übegravet i Slottet, skulde man formode, at Magnus allere-
de har voeret paa denne Kant ved Slutningen af November 1093. Fortcel-
lingen bliver vel noget mistenkelig derved at den sotttes i Forbindelse med et
Mirakel, ved hvilket den kongelige Familie skulde veere undsluppen med Dron-
ningens Liig fra det belejrede Slot til Dunfermline; og da Thorgaut forst
13 Aar senere kom til Skotland, kan han verre bleven fejlagtigt underrettet,
ligesom det dog vel ogsaa maatte tåge nogen> Tid, inden Donald, der op-
holdt sig Dua Sydereerne, erfarede Mcelkolms Dsd, samlede Folk, og kom til
Edinburgh. Men at det dog maa have vcrret endnu seenhsstes eller ved
Begyndelsen af Vintren 1093, kan man alligevel ej undgaa at antage, da
alle Kilder ere enige om at henfsre Donalds Tronbestigelse til dette Aar.
Magnus maa saaledes allerede da have voeret i Skotland. Har han nu fsrst
staaet Donald bi, maa han ogsaa have overvintret i Skotland eller paa Sy-
derserne, da hans Tog var tiltraadt saa sildigt paa Aaret, at han ej kan virre
kommen hjem fsr Vintrens Begyndelse. Der er ogsaa en anden Grund, som gjsr
det nsdvendigt at scette Magnus’s Herjetog i Syderserne, der nsdvendigviis maa
vcere foretaget efter at Donald havde besteget Tronen, tidligere end Midten af
1094 ; det heder nemlig i Sagaerne, at Lagmand vilde sty til Irland, et Tegn
paa at hans Fader Gudrod da endnu maa hersket der; det siges desuden udtryk-
keligt i det ovenanfsrte Sted af Haakon Haakonssns Saga, at Magnus
erobrede Berne fra Gudrsd ; men af de irske Annaler erfare vi at Gud-
rsd i dette Aar, og, som det synes, temmeligt tidligt, blev forjaget. Mag-
nus^ forste Tog til de vestlige Forvande maa altsaa henfsres til Tiden fra
October 1093 til ud i 1094. Hans andet, store Tog, foregik derimod i
1098; og den skotske Konge, mrd hvem han da kom i Bervrelse, var vistnok
Eadgar, da dennes Sejr over Donald i de engelske Krsniker henfsres til
1097, og hans Tronbestigelse endog af Fordun sattes i 1098. Magnus
bar vel ogsaa da, som Fordun udtrykkeligt siger, og som nedenfor noermere
skal vises, blandet sig i Tronstndighederne. Magnus’s Tog til Halland
fatttes vistnok rigtigst, som Morkinskinna siger, efter Uenigheden med Sveinke,
altsaa i 1096. Da Tiden for hans sidste Tog lIU2— NO3, er vis, og han
i 1099 kom tilbage fra sit tidligere store Vesterhavstog, er derved oglaa Ti-
den for Krigen med Sverige given, nemlig ll)99— 1101.
,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
