Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 Haakon Magnusssn og Magnus Olafsssn,
Bane, der, som ovenfor (S. 4N9) ncrvnt. var flygtet for Macbeths og
og Thorfinns Vcelde til Syderoerne, paa Tronen, hvortil han ogsaa efter
de gamle skotske Arvelove var ncermest berettiget. Han indfandt sig med en
mcegtig Hcer og belrjrede Edinburgh, hvor Mcelkolms og Margretes ovrige
Born befandt sig De fiygtede, under Beskyttelse af deres Mor
broder Eadgar Wdheling, der nu atter i nogrn Tid havde opholdt sig i
Skotland, til England, og Donald Bane wmcrgtigede sig Herredsmmet.
Ved denne Lejlighed underststtedes Donald Bane, som en samtidig Anna
list udtrykkeligt siger, af Norges Konge. Dette kan ej verre nogen an
den end Magnus, og han maa allsaa, som strax ovenfor antydet, saa godt
som ojeblikkeligt efter Faderens Dsd have gjort et Tog til de skotske
Farvande. Men om Magnus ferst er landet paa Ostsiden af Skotland,
for at herje, ligesom hans Ssnneftn Gystein senere, og om han der har truffet
Donald ifcerd med at belejre Edinburgh, ellrr om han er dragen lige til
Syderserne og forst der er kommen i Bererelse mrd ham, ncrvnes ingen
steds, og vil vel neppe heller nogensinde blive oplyst. Rimeligst er det
dog det forste, i Vetragtning af den korte Tid, der var forlobm siden
Kong Olafs Dsd, og da man vanskeligt kan antage, at Magnus har
vovet at forlade sine Skibe og med en Dccl af sin, vistnok ikke store,
Folkestyrke at drage over Land fra Vestkysten til Edinburgh, hvilket maatte
have virret Tilfcrldet, hvis han havde stuttet sig til Donald, medens denne
endnu befandt sig i Syderserne Det lader desuden til, at Magnus
!) At Skoterne (det keltiske Pclrti, der var Anglerne fiendsk) valgte Donald,
siges udtrykkeligt i (!lii-on. B»x., der og tilfsjer at Donald siden forjog Eng-
lcenderne.
«) Nemlig Thorgaut, hvilken Fordun her har udssrevet.
’, Her maa vi dog ncrrmere omhandle en Utring i den oven ncevnte Beretning
af Ordrik (S. 767—68) der kunde synes at antyde et Tog, foretaget af
Magnus allerede i 1092. Fsrst siger han, at Magnus i 1098 paafsrte
Irerne Krig. Derncrst n«vner han Aarsagen dertil, nemlig at Magnus,
«der var mcrgtig paa Oceanets Ver", havde egtet Irekongens Datter, men
sendte hende tilbage, da Irekongen ej havde holdt det indgaaede Forlig. Der-
for, siger han, begyndte Krigen mellem dem, og i Villjam Rufus’s ste Aar til-
traadte Magnus Toget. Allerede heraf sees tydeligt, at det Tog, han her
omtaler som foregaaet i Villjam Rufus’s ste Aar, er det samme, for hvilket
han strar ovenfor angiver Aaret 1093; det fremgaar endnu tydeligere afden
Beskrivelse, han siden giver af Toget, der gjaldt Orknserne, Syderserne,
Irland, Man og Anglesey. Angivelsen ste Aar" er derfor aabenbart, som
ogsaa Langebek mener, Fejlskrift eller Fejllcrsning for IIte", og Spergsmaa-
let om Aaret ll)92 for Magnus’s fsrste Tog bortfalder derfor ganske. Der-
imot» see vi af Ordriks Beretning, at Magnus fer IN9B har varet i Bers-
relse med Irekongen og stuttet et Forlig med ham, hvilket her er af stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
