Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Haakon Magnutzjui! og Magnus Qlafeson.
Ta Magnus kom til Syderserne, ssgte han strar at faa Lagmand i sin Vold.
Denne, der maastee havde sit Tilhold paalvist^), tog Flugtrn, men
Magnus og hans Mcrnd forfulgte ham fra O til L>, og fik ham endelig
fat i Ncrrheden af Oen Skid (Skye) da han just vilde drage over til
Irland Magnus lod ham lcrgge i Lcrnker og beholdt ham hos sig
en Stund. Med alt dette maa en Teel af Aaret 1094 voere gaaet hen.
I denne Tid herskede der voldsomme Fejder paa Irland mellem Muir
kertach, der i Aaret 1086 havde cherfulgt sin Fader Tirdelvagh, en
Sonneson af Brian Boroimhe, som Konge i Munster, og den mcrgtige
Donald O’Lochlan, Konge i den nordlige Dccl af Landet. Muirkertach
gjorde, ligesom hans Fadrr for ham, Fordring paa at ansees som Oms
Overkonge, men Donald, der neppe stod tilbagc fur ham i Magt, og hvis
Forfedre, de saakaldte Hy-Niall, i tidligere Tåge havde brkladt den
samme Vcerdighed, gjorde ham denne Fordring stridig, og lige fra 1088
indtil MuirkertachsDsd 1119 laa de i nersten uafbrudt Frjde, idet snart den
ene, snart den anden havde Overhaand. I Fsrstningrn var Overmagten
paa Donalds Side, som endog odelagde Brians.Wttcns gamle Familir
scrde Kinkora (Sagaernes Kankaraborg) og siden (1090) nsdsagede
Muirkettach til at slutte en Fred, hvorved han forpligtede sig til at lade
sig noje med den sydlige Derl af Hen, og hyldede Donald som sin Over
herre. Denne Fred var dog ikke af lang Varighet», og fire Aar rfter
finde vi begge Modstandere atter i fuld Krig med hinanden i Ncrrheden
af Dublin. Blandt de Fyrster, som ved denne Lejlighed kcrmpede paa
deraf, at den manste Krsnif? lader ham herste i syv Aar, hvilket er umu-
ligt, naar man ikke regner disse allerede fra et Tidspunkt under hans Faders
Levetid. Den manste Krsnike soetter nemlig selv Lagmands Dsd to eller tre
Aar for Magnus’s Tog 1098, altsaa ved 1095 eller 1096, de syv Aar
maa saaledes regnes fra 1088.
’) Han kaldes nemlig i Gisle Illugessens anferte Vers Ivi«t»i-
2) Magnus Varfods Saga Cap. 2i. Snorre Cap. 10. jvfr, Gisles og Bjarne
Krepphendtes Vers, der citer^s. Sagaen og Kvadene omtale her ogsaa,
temmelig omstomdeligt, hvorledes Ljodhuus (Lewis), Ivist, Skid, Tyrvist
(Tiree) og Myl (Mull) bleve herjede, m. m. Men den Udstrcekning, i hvilken
.Tdelcrggelsen angives at vocre steet, passer mere til Toget 1098, paa hvil-
ket Magnus var mandsterkere; han havde da ogsaa mere sceregen Grund til at
herje Ljodhuus, da Indbyggerne nemlig havde drcrbt den Konge, han havde
sendt dem. Paa sit forste Tog synes Magnus fornemmelig at have lagt an
paa at faa Lagmand i sin Vold, og siden iscer at have holdt sig red Jr-
land, uden maastee endog at vcere kommen i Berorelse med Ljodhuus. Det er
ovenfor naevnt, at Sagaerne sammenblande Begivenhederne paa begge Tog,
saa at man alene ved Sammenligning med fremmede Kilder kan nogenledes
udfinde, hvad der vedkommer det ene eller det andet.
’) Se ovenfor I. 2, S, 644.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
