Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Magnus’s fsrste Vesterhavstog.
siden kom uvcrntet til disse, men dette vilde ej have kunnet skee, hvis
han allerede tidligere havde viist sig paa den Kant. Den Formodning ligger
endog ncer, at han ikke fra forst af har tcenkt sig Syderoerne som sit Maal,
men at han forst senere har bestemt sig til at drage derhen, idet Donald, hvil
ken han vist ikke har understottet for Intet, efter al Rimelighed har af
fundet sig med ham ved afstaa ham sine Besiddelser i Syderserne. eller
maaskee endog erkjendt hans Arvefordring paa hele denne Ogruppe
Hvorledes dette nu end forholder sig, maa hans Understøttelse, siden den
udtrykkeligt omtales, have bidraget vcrsentligt til at scrtte Donald i Besid
drlse as Miget. Det kunde synes rimeligt, at Magnus, hvad enten han
fsrst hjemsogte Ostkysten af Skotland, eller strax drog lige til Syderoerne.
ogsaa havde landet i Orknserne, for at lade sig hylde af larlrrne; men
da intet saadant Bessg omtales forend ved hans senere Tog, paa hvilket
han optraadte som larlernes Fiende, er det tydeligt, at han denne Gang
er dragen dem i Stilhed forbi, aabcnbart fordi han ej troede sig sterk
nok til at kunne kue de mcrgtige Jarler. Over Man og Syderoerne
herskede paa den Tid, som vi allerede ovenfor have sert den mcrgtige
Gudrod Meranagh, der ogsaa havde erobret Dublin og en stor Dccl af
Lemster. Faa Aar i Fvrvejen (1087) havde den forjagede Fingalls Far
brodre, og sandsynligviis ogsaa’ Fingall selv, understottede af den ulsterske
Konges Ssn mistet Livet ved et Forftg paa at erobre Man tilbage^); og
fra denne Tid, lader det, havde Gudrsd. for storre Sikkerheds Skyld, sat
sin celdste Son, Lagmand, til at forsvare de saakaldte Norderser, eller
den Dccl af Ogruppen der ligger nordenfor Forbjerget Ardnamurchan
Vigtighed, da det indeholder en Antydning af Magnus’s tidligere Ncervarelse
i disse Egne.
’) Vi erfare i det mindste at Magnus senere opforte sig som Sydersernes
Herre, og sendte en Statholder eller Underkonge derhen, ligesom at han vir-
kelig sluttede et Forlig med ,,Skotekongen" hvorved denne gjorde Afkald paa
Herredsmmet over Derne. Henhorer nu end dette Forlig ncrrmest til 1098,
saa er dog hsjst rimeligt, at det egentlig kun fornyede et, som var tidligere
indgaaet med Donald.
) S. 406, 407.
2) Ulster-Annalerne. Her staar: En Flaade, med Ragnvalds Ssnnessnner og
Kongen af Msters Ssn, drog til Man, hvor Ragnvalds Ssnner drabtes". Vi
have ovenfor (S. 407) seet, at hiin Gudred Sigtryggsssn, hvis Ssn Fin-
gall Gudred Crovan stedte fra Tronen, netop var en Ssnnessn af Ragn-
vald. Ragnvalds Ssnnessnner ere altsaa Gudrsds Brsdre. Men Fingall
selv har vistnok ogsaa vceret med, og kunde i vidtlsftigere Forstand meget
godt regnes ind under denne Benoevnelse, iscer efter den irske Uotryks-
maade.
At Lagmand sattes til Statholder eller Underkonge strar efter Sigtryggsssn-
nernes uheldige Tog til Man, altsaa i 1087 eller 1088, synes at fremgaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
