Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
Magnus vender tilbage.
Da Sommeren kom, vendte Magnus tilbage til Norge. Han sik en
heftig Storm undervejs, men kom dog hjem uden Skade. Hans Sejlads
bestrides som meget prcrgtig. Uagtet han paa dette Tog ikke havde
udrettet ncrr saa m^get, som han fra forst af synes at have tcrnkt sig, og
som hans Mrgjerrighed forespejlede ham, var der dog al Grund for ham
Formynderstab strar efter at der er talt om Magnus’s Ankomst til Orkns
og Paagribelse af larlerne. Derpaa omtale de atter, at Magnus satte
Sigurd til Hevding med Kongenavn over alle de nys ncrvnte Riger (Magnus
Barfods Saga Cap. 25, Snorre Cap. 12), og tilfsjer Snorre her, at Mag-
nus satte Haakon Paalsssn til hans Formynder. Morkinskinua, Hrokkin-
flinna og Fagrstinna ncevne derimod om Sigurds Udnoevnelse til Hovding
strar efter larlernes Paagribelse, men omtale denne Udncrvnelse under eet
med hans Ophejelse til Kongevardigheden umiddelbart fer Magnus’s Afrejse.
Morkinstinna og Fagrstinna tilfeje at Magnus satte saavel Haakon Paals-
ssn som Erling Erlendsssn til hans Formyndere. De fleste Sagabearbejdel-
ser omtale saaledes kun een Hevdinge-Udnoevnelse, nemlig den sidste, der var
forbunden med Kongetitlen. For saa vidt det nu, hvad man af Sagaernes
Samstemmighet» i dette Punkt skulde formode, er sandt, at Magnus ved denne
Sigurds Ophojelse til Konge har udncrvnt Haakon Paalssen til hans For-
mynder og ladet ham blive tilbage som saadan, da maa Udnavnelsen nedven-
digviis henferes til Magnus’s sidste Vesterhavstog, 1 102, thi vi erfare af
Orkneyinga Saga S. 118, som her endog paaberaaber sig et Kvad og der-
for maa staa til troende, at Haakon Paalsssn fulgte tilbage med Magnus
efter det andet Tog og deeltog i hans Krigstog til Gautland, hvilket vilde
verre en Umulighed, hvis han, som Morkinstinna, Snorre og Fagrstinna
siger, i 1099 blev tilbage paa Orkneerne som Sigurds Formynder. Hvad
Erling angaar, da er det rimeligviis kun ved en Fejltagelse, at hans Navn
er kommet md i Morkinstinna og Fagrstinna, thi han var enten allerede
falden i Anglesey-Slaget, eller deelte Haakons Skjebne, at maatte ledsage
Kongen til Norge. Sammenholde vi nu hermed de vceliste Krenikers ud-
trykkelige Angivelse, at Sigurd ferst udnaevntes til Konge ved Magnus’s
sidfte Beseg paa de Kanter, saa vel som den Omstcrndighed, at Sigurd da
just havde fyldt sit I2te Aar, den gamle Myndighedsalder for Konger og
Heudinger, bliver det indlysende, at de voeliste Kremler heri have Ret, og at
Sagaerne urigtigt have studt Konge-Udncrvnelfen tilbage fra Magnus’s tredie
til hans andet Tog. Men for saa vidt nu ogsaa Hryggjarstykke og Snorre
have Ret i at omtale en tidligere, forelebig Hsvdinge-Udnaevnelse, opstaar
Prcesumnon for, at den ligeledes er studt forlangt op, nemlig tilMagnus’s
Ankomst 1098, hvor den var aldeles unsdvendig, i Stedet fot hans Afrejse 1099,
medens vi derimod i den Omstoendighed, at Sigurd i 1099 udnocvntes forels-
bigt til Hevding eller Statholder, have Neglen til at Morkinstinna o. st.
ved en Forverling eller Sammenblanding af begge Udnoevnelser har kunnet
scette den sidste i den fsrstes Sted. Da nu Orkneyinga Saga, som vi have
seet, umiddelbart efter larlernes Paagribelse kun omtaler at Magnus lod
Sigurd blive tilbage paa Orkne, uden at navne et Ord om hans Udnoevnelse
til Statholder, have vi h« igjen Neglen til at forklare, hvorledes de nys
noevnte Sagabearbejdelser ved en anden Forverling eller Misforstå aelse have
kunnet styde Statholder-Udlmvnelsen saa langt tilbage, som til Magnus’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
