Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 Magnus Olafsssn (Barfod).
til at vcere tilfreds, thi han hadde vundet mange store Landska
ber, og befcrstet sit Herredomme over dem. Flere af disse bare vist
nok allcrede forhen Navn af norske Stallande, men dette Navn var
ogsaa nersten det hele; det var forst Magnus, som forandrede den titulere
Afhcengighed til en virkelig. Finde vi end at hans ncrrmeste Efterfolgere
ikke udovede fuldt saa umiddelbar Magt over hine Stallande som han.
saa er det dog aabenbart, at deres statsrellige Forbindelse med Norge nu
var en ganske anden, langt engere og langt nojere bestemt, end forhen.
Efter Magnus’s Tid fremstod ingm saa overmcrgtig og i Virkeligheden
uafbirngig Jarl, som Thorfinn, paa Orknorrne, og selv hos Syderocrnes
Underkonger synes Tanken om at gjore sig uafhirngige af Norge sjelden eller
aldrig at have opstaaet, hvor egenmcrgtigt de for Resten kunde opftre sig.
Det er ellers et Spsrgsmaal, om Vesiddelsen af disse Landskaber
virkelig var saa nyttig fur Riget, at dette derved kunde siges at have
faaet Fyldest for de Anstrengelser, som det kostrde at erhvervc og forsvare
dem. Tette Sporgsmaal kan strax besvares bekrcrflende for Vikingeti
dens Vedkommende, thi Besiddelse» af Orkneerne og Hjaltland, tildeels
ogsaa af Syderoerne, var da aldeles nsdvendig for Norge, for at de ej skulde
blive et stadigt Tilhold for Vikinger, som ellers viloe scrtte sig fast der
og idelig forurolige Niget. Ester Vikmgelidins Ophor kunde man der
imod med Fsje sige, at den egentlig paatrcrngmde Nedvendighrd af at
vedlikeholde Afhcengighedsforholdet, end sige med Opofrclser at knytte det
fastere, ikke lcrngcr var forhaanden. Men ret er den virkelige Nytte,
disse Besiddelser medforte, et andet den Vegt, som Fyrster og Folk i
hine Tider lagde paa at besidde dem. Og her maa man altid have for
Oje, at den visselig falske Anskuelse, der endnu i vore Dage saa hyppigt
gM sig gjeldende, at enhver Territorial-Udvidelse er et absolut Gode for
et Land, i hiin Tid var saa forherskende, at der neppe engang gaves nogen,
hvem det faldt md at ncere Tvivl om dens Rigtighed ; og der var da ogsaa
for saa vidt mere, der talte for den, som den fuldkomne Sammenblanding
af Statens og Kongens Indtcrgter lod enhver saadan Foregelsr i Gebeet,
der lillige medferte Forogelse i det indkommende Skattebelob, vise sig som en
bestemt og blivende Vinding for Kongen, medens paa den anden Side Kri
gen selv, saaledes som den i hine Tider fsrtes, forholosviis var lidet bekoste
Ankomst i 1098. Paa d,enne Maade opklares nu det Hele: i IN9B har
Magnus ladet Sigurd blive tilbage paa Orkns, alene fordi han ej vilde tåge
Drengen med paa detfarlige Tog, men ikke for at gjere ham til Statholder;
ved Afrejsen i 1099 har han udnoevnt ham til Hovding eller Statholder, og
endelig, ved Brylluppet 1102, der syneset have staaet paa Man, har han
udncevnt ham til Konge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
