Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 Magnus Olafsssn (Narfob).
i
Sejrrn ved Forerne aabnede Magnus Vejen md i det egentlige
Vestcrgautland, hvor han nu drog omkring med Hcrrskjold og underkastede
sig. som Gist Illu^esson, der stlv var med paa dette Tog. bevidnrr, hele
femten Heredkr ’). Dttte rr nu vel en Overdrivelse, da bele det nu
vcerende V^nersborg Len ikke indeholder flere end 15 Hereder^); men at
Magnus dog har underlagt sig, eller i det mindfte gjennemilet en betydelig
Strcrkning, er aabrnban. Ta Vintren ncrrmede sig, saa at han maatte
tcrnke paa Tilbagelogtt, havde han naaet Vceneren, i Ncrrheden af Kval
dens-, nu Kullans-O, mellrm .kinneviken og Dalboseen. Paa denne L>
lod ban sine Mcend i Hast opfore et Virke lSkandse) af Torv og Tommer, med
»’N Grav udenom, og efterlod en Vescrlning af 36N udsogte Krigere, vel
forsynede med Proviant og alle andre Fornsdenhedrr for Vintren, under
Sigurd Ultstrengs og Fmn Skoftcsftns Befaling. Selv vendte han til
bage til Viken, med den Brstutning, norste Vaar at komme igjen med
en M-kere Herr, og fortscrtte fit Grobringstog. Nordmcrndene paa Kval
densl? fik snart heve, at Kong Inge samlede en H<rr for at angribe dem,
men da det tog nogrn Tld hrrmed, og de desuden stolede paa at Vir
ktt var uindtagrligt, spottede de kun derover og kvad haanende Viser om
«den tykke Inge, der aldrig gjorde Alvor af at komme" Men Inge
oppebkde viftlig Tiden, da Isen tillagde Eserne, og saalcdes gjorde Kval
densoen tilgcrngelig fra Landsiden. Da viste han sig hiinsides Sundet
Mld en Herr af mere end 35N0 Mand og tilbod Nordmcrndene fri
Afmarsch med alt deres Bytte og uhindret Tilbagetog til Norge, naar de
strar med det Gode vilde overgive Virket i hans Vold. Men Sigurd
Ullstienq svarede hans Sendebud, mere kjekt end klogt, at Kong Inge
nok skulde faa andet at bestille, end at vise dem bort som en Hjord af
Hage, og at han forst maatte komme ncrrmere. Da Sendebudene bragte
Kongen dette Svar, rrd han strar med sin hele Herr ud paa Oen. Her
opfordrede han Nordmcendene atter til at overgive Virket, paa de samme
Vilkaar som for, dog saaledes at de nu skulde give Slip paa Byt
tet. De vcrgttde .sig fremdeles, og nu gav han Befaling til Angreb.
Efter at man en Tidlang havde skudt paa hinanden fra begge Sider, lod
eller at Gereven lod Versene ouerscrtte for sig. I dette sidste Tilfcelde frem-
traadte Ironien endnu mindre tydeligt. Merkelig! er det, at Giffard her
kalder Islandingen en Nordmand.
l) Magnus Barfods Saga Cap. 26.
’) Se Tunelds Geographi IV. S. 77. Maajkee Magnus kan have bemaegtiget
sig de 1.l vestligste af disse tilligemed de 4 Hereder af Vestergstland der nu
here til Gsteborgs Len.
’) I Oldsproget : n»lle>-ssi 6vplr In^i olgnleid, inn f>j<ibs«ik,i"; hvilket danner
to Verslinjer eller en Fjerding af et drottkvcedt Vers.
) Der stanr nemlig: henved 30 Hundreder; altsaa noer ved 3600.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
