Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
/
havde desuden for nylig indtruffet Omst<rndigheder, som end mere bidroge til
at opfriske Mindet. Under Robert Viskards sidste Krig med Grcekerne
havde han og hans Sen Buamund hast tilstrcekkelig Anledning til at lcrre
de nordiske Vceringrrs Tapperhed at kjende. I Slaget ved Turazzo
gjennembred Vcrringernes lille Skare den ene Floj as Nordmanncrnes
Herr og drev den paa Flugten de havde maastee tilkcrmpet Kejseren Sei
ren, hvis de ikke i Forfølgelsens Hede havdr fjernet sig alt for langt fra Ho
vedhceren, saa at de bleve overmandcde, da Nordmannerne standstde og
atter vendte sig imod dem.’ dog fiygtede de ej. og bleve nersten alle ncdsab
lede l). Da Buamund siden, mistcenkt af og misfornejet med Kej
ser Alexius, yar vendt tilbage til Okcidenten for at opmuntre dens Fyr
ster og Riddere til et nyt Korstog, hvilket dog for det fsrste skulde gjelde
det grcrsk - romerske Rige, som han ganske vilde omstyrte, lod han det og
saa verre sig magtpaaliggende at samle under sit Banner flere af de nor
diske Krigere, hvis Tapperhed han saa tilstrcrkkeligt havde lcrrt at kjende;
og det fortelles derfor udtrykleligt om ham. al da han entxlig satte over
fra Nedreitalim til Epirus, og angret» Durazzo, talte i sin store Herr
ogsaa endeel af dem fra Thule, der plejede at gjore Krigstjeneste hos
Romerne (d. e. de grcrske Romere i Constantinopel), men som nu havde
sluttet sig til ham formedelst Tidens Vilkaar" Det skulde heraf ner
sten endog synes, som om flere Vceringer havde forladt Alexius, for at
tåge Tjeneste hos ham, men Meningen er dog vel kun den, at han ogsaa
havde skaffet sig Hjelpetropper fra Norden. Dette var mod Slutningen
af Aaret 1108; den folgende Vinter og Waar hengik under frugteslos
Belejring af Durazzo, og i September 1109, enten samtidigt med eller i
») Anna Komnena, 4de Bog, S. 113— 116. Vceringernes Anfsrer kaldes her
Nabites (Na^i-r-l^) ; og han omtales senere (S. 195, 7de Bog) i det uhel-
dige Slag ved Dristra 1083, hvoraf det sees, at han ej faldt ved Durazzo.
Det er maastee dette Navn, som svarer til de vidtlsftigere Sagaers Nord:
brikt", hvilket er overfort paa Harald Haardraade, se ovenfor S. 116,
Anm. 3. Sandsynligviis var det iscer for at udfylde de ved Durazzo faldne
Voeringers Plads, at Alexius tog de ovenfor omtalte Angler i sin Tjeneste.
!) Anna Komnena, I2te Bog, S. 370. Da den latinske Oversettelse, som sced-
vanligviis folges, her er yderst unsjagtig, hidscrttes saavel den, som den
grcesie Original, til Sammenligning. Der siaar: nex eå ite;m gente cum-
plures, quæ ab Thule insula Romanam olim sequi militiam adsveverat,
nunc tam&n Baimundi artibus et admiratione in transversum acta, for-
tunamque ac spetn potius quam officium et æquum spectans, in nos infesta
veniebat". Men i Originalen staar kun: Kal ocot a’n:o TtJ? ØouXiq? vifsoy
atpaTeuovxat. ’PwiAaiot^, tote 3i) auxw itposxoapTjaa^Te; Sia ttq1* tou xaipou
Bwa<jTeiav". Her staar intet om Buamunds Forfsrelser, eller Krigernes
Pligt-Overtrcedelse, kun om Tidens Medfsr", og saaledes kan man neppe
forklare Stedet, som om Varinger virkelig havde gaaet over fra Alexius til
Buamund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
