Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
Sigurd hos Hertug Roger.
det mindste kun faa Ugrr forSigurds Komme til Apulien, sluttede Bua
mund Fred med Kejseren ’). Under disse Omstwndigheder muatte An
komsten af en stor norsk Flaade, med IWW vel udrustede Krigere, og anfert
af KoMN selv , vistnok gjere megen Opsigt blandt Nordmannerne i Ne
dre-Italien, og iscrr maa man formode at dm crrgjerrige, rastlose Bua
mund, drr strax efter Fredsslutningen vendte tilbage til Apulien, og saa
ledes i det mindste maa have erfaret, hvilke Fremmede der vare komne, om
han end ikke personlig traf sammen med dem, ’dertil har knyttet nye Pla
ner og Forhaabninger. Ogsaa hans Halvbroder Hertug Roger, med hvem
han i tidligere Dage havde fsrt Krig om Sukcesfionen og som vist
nok endnu havde alt at frygte af hans Wrgjerrighed, maatte paa sin
Side finde det magtpaaliggende, ved venlig Modtagelse og alslags Fore
kumminhed at vinde de nys ankomne Nordmoend for sig; han stod desuden
middelbart i ncrrmere Forbindelse med Norden, fordi han sidrn 1090
havde vcrret gift med den danske Kong Knut den helliges Enke Edla, en
Datter af Robert den Fristr, Greve af Flandern ?). Saaledes kan man
da let ftrklare. hvad vore Sagaer berttte. at Hertug Roger modtog Sig
urd paa det venligste. indtwd ham til sig, og gjorde hver Tag Opvart
ning for hans Bord 4). Naar han forst modtog Hertug Robert af Nord
’) Wilk^ns, Gesch. der Kreuzzuge 11. 349.
°) Roger bemcrgtigede sig efter Faderens Dsd, som egtefsd, det hele Hertug-
dsmme, og Buamund greb derfor, til Vaaben imod ham; dercs Farbroder,
Robert af Sicilien , meglede vel Fred, men Roger maatte dog afstaa til
Buamund Tarent og Bari m. m.; et spendt Forhold synes stedse at have
herstet mellem dem (jvfr. Galfred Malaterra, IV. 20), og det er ej usand-
synligt, at den cergjerrige Buamund, da Haabet om at erhverve den grceske
Kejsertrone glippede, har tcenkt paa i det mindste at vinde fin Faders Her-
tugdsmme.
’) Som Systerdatter af Judith, Tostig Godwinesssns Hustru, var Edla saa-
ledes muligens endog Systendebarn til Skule paa Rein, og felgelig n«er be-
sicrgtet med hans" Son Aasulf, der maastee ledsagede Sigurd paa hans Tog.
Se ovenfor S. 339.
4) De Sagaer, hvori Sigurds Ophold hos Roger omtales, hvilke dog, forme-
delst en Lakune i Morkinskinna, her kun ere Hryggjarstykke, Hrokkinskinna,
Snorres Verk og Fagrfkinna, af hvilke dog igjen de tre fsrste ere ligelydende
og saaledes alene kunne ansees som een Bearbejdelse, berette alle, at den
Roger, som Sigurd besogte, var den bekjendte Roger den 2den af Sicilien,
der senere blev Konge, og gjorde saa store Erobringer. Der tilfsjes endog
nogle faa Notitser om hans Son og Ssnnebsrn, hvoraf man tydeligt seer,
at det er Roger 11, Sagaskriveren har haft for Dje. Ikke drsto mindre maa
dette vare en Fejltagelse, og den Roger, Sigurd besegle, have vcrret Hertug
Roger af Apulien med Tilnavn Bursa", Robert Viskards Ssn. Forst og fremst
maa det nemlig nsje merkes, at de nys ncevnte Familienotitser m. m., hvilke her isoer
betegne Roger som Roger afSicilien, gaa ned til yenimod Aar I2tX), saasom Kejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
