Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
helst, sendte hun Folk hen for at skaffe sig Underretning om, hvad der
havde va>rtt anvendt til Brcrndsrl. Te som til et lidet Huus, som de
saa var ganske fuldt as Valnsdder. Da fortalte de hende at Nordmcrn
dene havde brugt Valnsdder til der<s Kjokken-Ild. Da sagde hun! i
Sandhed, dmne Konge er storsindet, og sparer ikke paa noget, naar det
gjelder hans Me; thi ingen Ved luer bedre end Valnedder". Det var
hende, som havde truffet Foranstaltninger til at Sigurds Mcrnd ingen
Ved kunde faa kjebt, for at prove, hvad Raad han vilde finde paa. Der
paa gjorde Sigurd sig njsefcrrdig for at drage hjem. Han gav Kejse
ren alle sine Skibe, af hvilke det, han selv havde styret, var prydet nud
gyldne Hovrdll. Disse Skibe bleve siden lcrnge opbevarede i Mykle
gaard og opsatte der. Sigurd tog et stort og smukt arbejdet Hoved af
sit igrt Ckib, og satte det paa Prtrrskirken ’).
I Forbindelse med Sagaernes Fortcrlling om Sigurds Ophold i Constanti
noprl kan ogsaa merkes, hvad Knytlingasaga, der indeholdrr dr danste Kongers
Historie, ytrer i Anledning af Kong Erik Ejegods Vesog hos Kejser Alexius i
Aarrt 1103. Han forelagt, hrdcr det, ogsaa ham Valget Mlllem Padreims-
Legen, og dm Sum, Opforelsen kostede, men da Erik havde mange Udgif
ter til sit store Folge, og hans Losore var svundet betydeligt md, me
dens der endnu var langt tilbage af Vejen, valgte han Guldrt, hvorimod
Kong Sigurd, da Kejstren siden efter bod ham det samme Valg, forelrak
Legen, da han var paa HjlMvrjen og allerede havde bestredet de meste Om
kostninger: imidlertid, tilsojcs der, er man ikke ganske enig om, hvilket Valg
er at ansee som mrest passende for en Hovding" 2).
Af den her meddeelte Beretning viser Historien om de til Kjekkrn-
Ilden anvendte Valnsdder sig strar som en senere tilfojtt Udsmykning;
det samme fortasles allerede om Hertug Robert Djcrvelen af Nordman
die’), et lignende Trcrk gjrnfindes i den brkjendte Fortcrlling om Fortu
natus. Og overhoved har den hrle Fremstilling et vist Prcrg af Praleri og en
Tilbojelighed til at fremstille Sigurds Besog i Constantinopel som en for Grcr
kerne vigligere Begivenhet», end den i Virkeligheden var, hvilket gjor det
det nodvendigt, overalt at slaa en Dccl af; men dette fraregnet, maa det sv
rige verre saudt, lige indtil hvad drr fortcelles om Skibene og om de rige
Gaver, Kejsrren forcrrede Sigurd. Thi ogsaa d>n engelske Forfatter Villjam
Morkinstinna lul. 26 ». Sigurd lorsalafarcrs Saga Cap. II — 15, hos
Snorre Cap. 12—14; Fagrstinna Cap. 247.
2) Knytlingasaga Cap. 81. Her angives Mcengden af det Guld, Kejseren bod
Erik, til V« Lcrst eller 5 Skippund, cfterden crldre norste Beregning.
’) Beretningen findes baade hos Bromton og hos Knyghton, begge i Twysdens
Samling, S. 911, 2319.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
