Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
591
Sigurd i Constantinopel.
af Malmsbury, der strev rndnu neppe ti Aar efter Sigurds Tog. fortel
ler blandt andet, at han lod sit med gyldne Drager smykkrde Skib satte
paa Toppen af St. Sophice-Kirken ’); her angives kun Kirkens Navn for
skjelligt, men dette gjor intet til Sagen, da St. Sophice- og St. Pe
tri-Kirker laa ved Siden af hinanden og vare indbyrdes forbundne^).
Det var Kejser Alerius’s Skik, at give Fyrsterne fra Okcidenten. der be
sogte ham, rige Gaver og vise dem megen Udmerkelse, da han i modsat
Fald havde alt at frygte af dem, saa uhyre Krigermasser, som Okcidenten
netop under ham mere end under nogen anden byzantinsk Kejser sendte
igjrnnem Kejserdsmmets Besiddelser Og navnlig maatle det vane
ham magtpaaliggcnde at vinde de nordiske Fyrster, for igjen saavel ved de
res Hjelp at sikre sig Vcrringernes Hengivenhet», som for at de, efter
Hjemkomsten til Fedrelandet, ej skulde legge Hindringer i Vejen for at
Vcrringekorpset fremdeles holdtrs fuldtalligt ved nye Hvervinger af nordi
ske Krigere. Den. Omstendighet», at Buamund for saa kort Tid siden
havde fsrt nordiske Krigere mod Grekerne, har ve! ogsaa bidraget til at
fordoble Alexius’s Iver for at bringe Nordens Fyrster paa sin Side.
l) Villjam af Malmsbury I. «.V. 410. Norffe Samlinger I. S. 409. Her me-
nes naturligviis ikke det hele Skib, kun Stavnene.
’) Uf Peterskirker i Constantinopel opregner Ducange i sin l^unstgntinopuli»
I. IV. S. 115, 1 16, hele syv, hvoriblandt en til St. Peter og St. Paal,
ved Hormisdas Gaardsplads, en til St. Peter og St. Markus, i Blachernce;
paa denne kunde man vistnok gjette som den, der laa Sigurds Bolig ncer-
mest, hvis ikke deels den Omswndighed, at den var indviet til en anden
Helgen, var i Vejen, deels Villjams Udsagn, at det var Sophice-Kirken, paa
hvilken Stavnen opsattes, gjorde det nedvendigt heller at tanke paa den St.
Peterskirke, om hvilken Ducange siger, at den enten var forbunden med
SoplM-Kirken, eller i det mindste meget ncer ved den". Thi da kan man saa
let forståa, hvorledes begge Angivelser omtrent med lige Ret kunne fore-
komme. De ovrige Peterskirker, nemlig St. Peterskirken inden Paladsets
Muur, den celdre St. Peterskirke, Pisanernes St. Peterskirke, og St. Pe-
terskirken i Galata, kunne her ej komme i Betragtning.
Ogsaa Saro, S. 612, fortoeller om de store Mmerkelser og rige Gaver, der
bleve Erik Ejegod til Dccl; navnlig taler han om en uhyre Masse Guld"
(inFemig pon^eris uuruin) som Erik, for ej at fornccrme Kejseren, modtog.
Ved Buamunds Ophold hos Alecius 1 103 stede ncesten akdeles det samme,
som siden, da Sigurd bessgte ham 1110. Han lod et Kammer nersten fylde
med Guld, Selv og andre Kostbarheder, og ligesom tilfceldigt vise Buamund,
der besaa sig i Paladset. Buamund kunde ikke tilbageholde sin Forbauselse
over at see saa megen Rigdom, og sit Ynske om at besidde den. Strar er-
kllerede den Hofmand, der viste ham om, paa Kejserens Vegne, at det alt
sammen skulde tilhsre ham, hvortil Buamund takkede. Siden, da Gaverne
bleve ham bragte, sendte han dem tilbage, sigende at det var en Skam at
modtage dem, men Kejseren sendte dem atter til ham, og da modtog han
dem. (X Bog, S. 303, 304).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
