Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
Mod Sigurd havde han en scrrskilt Opfordring til at vise sig gavmild
og gjestfri, da han ej alene fik alle hans store og smukke Skive, overladte
— en Gave sum vistnok allerede kunde opveje alt hvad Padreims-Legene
kosttde — men tillige fik Tilladelse til at beholde mange as hans Mcrnd
hos sig. Var end dette maaskee allerede fra fsrst af en Aftale mellem
Sigurd og hans M<end, forandrer det dog ikke det Forbindtlighedsforhold,
hvori Kejseren derved kom til Sigurd Hvis man kan tro Villjam af
Malmsbury. skal Alexius endog, i Betragtning af hans Klogskab og Kjek
hrd, der lovede store Ting, have sogt at faa ham selv til at blive, og det
endog paa en saa paatrcrngende Maade, at Sigurd ncesten maatte stjaele sig
ud af Staden Dette er nu visselig en Overdrivelse, men man seer
dog saa meget deraf, at allerede Samtiden havde merkelige Sagn at be
rette, endog udenfor Norge, om den Opsigt, Kong Sigurd havde gjort i
Constantinopel. Og at han virkelig har gjort Opsigt der, bliver bojst
troligt, naar man seer hen til den fremragende Rolle, som han endog
efter fremmede Forfatteres Vidnesbyrd spillede i Palcrstina, hvor der
paa hun Tid ikke mindre end i Constantinopel vrimledr af anseede
Fyrster og bersmmelige Hovdinger. Det gjor her intet til Sagen,
at Kejser Alexius’s Biograf, hans Datter Anna Komnena, ikke med
et Ord omtaler Sigurd, lige saa lidt som den danske Konge Erik. Hun
siger nemlig selv ved en tidligere Lejlighed, at hun ikke engang, om hun
vilde, kunde opregne Navnene paa de barbariske Fyrster og Hovdinger, der
besegle Constantinopel, da det grceske Sprog ikke formaaede at gjengive
dem 2). Saaledes har hun heller ikke kunnet eller villet omtale Sigurd.
’) Vi ville nemlig nedenfor ste, hvorledes flere af hans Mcrnd bleve tilbage og
toge Tjeneste. Dette kunde umuligt skee uden med Sigurds Samtykke, og
da vi siden finde at ea fslgende Kejser skriftligt anholdt om Tilladelse til at
hverve i Norden (Sverres Saga Cap. 127), maa man antage, at Aleiius i
det mindfte mundtligt har anholdt om en lignende Tilladelse hos Sigurd.
2) Villjam af Malmsbury I. e. Da Kejseren, heder det her, i Betragtning af
hans Klogfkab og Tapperhed, der lovede meget, snskede at holde ham til-
bage, narrede han paa en net Maade denne, der allerede i Haabet havde
slugt det norske Guld (det maatte da voere det, han selv nys forud havde
forceret Sigurd). Han udvirkede sig nemlig Tilladelse til at drage til ncer-
meste Stad, og nedsatte hos Kejseren sine Skutkister, fyldte med Bly og for-
seglede, som Pant paa sin hurtige Tilbagekomst. Saaledes blev hiin narret,
den anden derimod skyndte sig hjem. Man gjenkjender her Anekdoten om
Hannibal og Gortynierne.
3) Anna Æomnena, X. B. S. 299—300. Den latinske Oversettelse i Parisel-
Udgaven er her, som sedvanlig, udtvcrret, og saaledes unsjagtig. Dog er
det den, hvis Ord for det meste gjengives i nyere Skrifter, der behandle
denne Materie. Hendes Ord ere simpelt hen: nTa? 8e -nov tiye^ovuv
xX-rjcei; xa\ rtpoSujiOu^^vn nip é^encelv, ou pouXofiai, vapxa yap jjioi o /oyo;.
to ft^v Toi papPapixd; uuva? aTCaYY^Xetv aSuvatouaiQ Sia to aNapSpo^»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
